Polen

I er en delegation af klimadiplomater, der repræsenterer den polske regering, og I har ansvaret for at lægge en strategi for dagens forhandlinger, der stemmer overens med Polens interesser. Her er jeres opgaver:

• Først skal I læse dette rollekort, der giver jer en introduktion til, hvad det er for et land, I repræsenterer og hvilke udfordringer det står overfor i forhold til klimaforandringer – klik på megafonen og lyspæren i toppen af siden for at få ekstra information.
• Når I er færdige med dette rollekort, skal I bladre videre til det næste rollekort, som er specifikt for det dilemma, spillet handler om. Her vil I også blive introduceret for to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om.
• I skal læse det næste rollekort og de forskellige bilag (lyspære og megafon) godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste.
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter for løsningspakke 1 eller 2!

Kort og godt:
1) Læs rollekort og bilag godt igennem
2) Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst (næste side)
3) Overbevis de andre lande!

Hovedstad: Warszawa
Indbyggertal: 38,2 millioner
Styreform: Parlamentarisk republik
Officielt sprog: Polsk
Valuta: Euro

I kommer fra Polen, der blev medlem af EU i 2004 sammen med ni andre østeuropæiske lande. Indtil 1990 var i stærkt prægede af Sovjetunionens indflydelse og levestandarden i Polen var relativt lav. EU-medlemskabet ses derfor som en mulighed for økonomisk vækst og øget velstand og i mindre grad som et fællesskab der skal presse på for grøn omstilling og demokratiske værdier. Derfor kommer Polen ofte ud i nogle heftige diskussioner om grønne ambitioner og krav fra EU. I ved dog godt at EU ikke kan undvære jer, da I er:
- Et stort land med mange forbrugere
- En af de vigtige støtter af Ukraine og modtagere af ukrainske flygtninge
- En kilde til arbejdskraft for resten af EU

Klik på megafonen og lyspæren i toppen af siden for mere generel information om Polen.

Polen har en række meget konkrete udfordringer, når det kommer til klimaforandringer, og nøgleordene for dem er: Afhængighed af kul, gas og tømmer.

Jeres land ligger helt i den høje ende, når man kigger på drivhusgasudledninger (GHG) fordelt på EU’s medlemslande: I Polen udledes der årligt 10 tons drivhusgasser per indbygger i gennemsnit, hvilket er over 50% mere end i andre store EU-lande som Frankrig, Italien og Spanien. Klik på lyspæren i toppen for at sammenligne med de andre EU-lande, der deltager i dagens forhandlinger.

89% af Polens energiforbrug kommer fra fossile energikilder, hvilket er det højeste blandt landene, der er med i dag. Polakkerne har især været afhængige af billig gas fra Rusland og brunkul fra bl.a. Schlesien, hvor titusinder arbejder i minesektoren. Begge dele forsøger man dog at udfase og erstatte med grønne alternativer, men kulindustrien kæmper indædt imod. Afbrænding af kul står for 74% af Polens produktion af strøm og branchen får massiv statsstøtte for at kunne konkurrere med billigt kul fra f.eks. Rusland. Derfor er det fristende for Polen at fortsætte med at udvinde og afbrænde kul til energiproduktionen og man har først tænkt sig at udfase kul helt i 2049, hvilket er alt for sent ifølge mange EU-lande. Den polske regering mener, som den tyske, at der skal ske en ‘just transition’ - en socialt retfærdig grøn omstilling – og at man ikke må gå for hurtigt frem og skabe arbejdsløshed.

Polen er et stort landbrugsland, der er sårbart overfor tørke og oversvømmelser fra de største floder, Vistula og Oder. Fra 2010-2019 var der dobbelt så mange tørkeperioder som i de foregående årtier, hvilket har en stor negativ indvirkning i et land, hvor landbruget bidrager med næsten 2% af bruttonationalproduktet (0,4% i Danmark). Man vurderer at klimaforandringer koster Polen op mod 1,3 milliarder euro per år - et tal der forventes at stige i de kommende år i takt med at vejret bliver mere ekstremt.

En af de største hindringer for Polens grønne omstilling er en fælles, koordineret indsats på alle politiske niveauer. Regeringen går langsomt frem med grønne initiativer af frygt for at møde stor folkelig modstand fra særligt transport- og minesektoren. Der ydes minimal støtte til grønne industrier og tiltag. Det ses bl.a. på strategien for energi, hvor man over de næste 30 år vil erstatte kulkraft med seks nybygges atomkraftværker i stedet for vedvarende energikilder som sol, vind og vandkraft.

På trods af en betydelig folkelig modstand mod den grønne omstilling, har I forpligtet jer til at bidrage til de mål, som EU’s medlemslande selv har fastsat i Den Europæiske Grønne Pagt og EU’s klimalov i 2020. Her har medlemslandene forpligtet sig til:

• At EU's samlede udledning af drivhusgasser reduceres med 55 procent i 2030 i forhold til 1990
• At EU som en samlet blok skal være klimaneutral senest i 2050

Disse ambitiøse mål skal ikke nås af alle – nogle lande skal gå mere aggressivt til værks mens andre må gå mere langsomt frem. Polen er et af de lande, der af historiske og økonomiske årsager skal skære mindre i udledningerne af drivhusgasser (GHG). Polen måtte således øge dets udledninger med 14% mellem 2005 og 2020 og skal i perioden frem mod 2030 reducere med 7%. Polen forventes at være klimaneutralt i år 2067 – sandsynligvis som det sidste land i EU.