Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvem skal betale for tab og skader?

Her er jeres opgaver:

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.
• I skal forberede en åbningstale på ét minut om de klimaudfordringer, jeres land står over for.
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste.
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!

Kort og godt:

1. Læs rollekort og bilag godt igennem
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Forbered en åbningstale på ét minut
4. Overbevis de andre lande!

Jeres land er det land med det laveste BNP per. indbygger af de medlemslande, der sidder ved forhandlingsbordet i dag. Den ungarske befolkning er blandt EU’s fattigste, og økonomien er præget af stor ulighed, inflation og korruption. 

Under 2. Verdenskrig var Ungarn på tyskernes og dermed Aksemagternes side. Jeres land endte med at være en af krigens tabere og blev derefter invaderet af den kommunistiske nabo, Sovjetunionen, og var besat helt frem til Berlinmurens fald i 1989. Besættelsen bar præg af et regime med en kommunistisk økonomi, og først efter Ungarn igen blev en selvstændig republik, kunne der indføres en fri ungarsk markedsøkonomi. Den økonomiske udvikling efter overgangen til kapitalisme nåede dog ikke de ønskede resultater. Ydermere blev Ungarn særdeles hårdt ramt af Finanskrisen i 2008, hvor bl.a. EU, IMF og Verdensbanken måtte hjælpe til med økonomiske hjælpepakker på omkring 25 milliarder dollars for at bremse for de voldsomme økonomiske konsekvenser for befolkningen.  

Siden 2010 har jeres land dog opnået stor økonomisk fremgang og fra 2015 til 2020 var væksten i Ungarn dobbelt så høj som EU-gennemsnittet. Det store økonomiske opsving er sket på et senere tidspunkt sammenlignet med jeres vesteuropæiske forhandlingspartnere. Derfor er det også et stort dilemma for jeres land, at målene for den grønne omstilling i EU alt andet lige vil betyde økonomiske tab og en bremsning af en ellers for nyligt blomstrende økonomi. Og selvom den ungarske økonomi nu er præget af vækst, er det vigtigt at have for øje, at de ungarske leveomkostninger, BNP per. indbygger og lønindkomst fortsat er et af EU’s laveste.  

EU’s budget er på omkring 1.384 mia. kr. om året, og pengene kommer primært fra EU-landene selv. Traditionelt har budgettet været en politisk kampplads, hvor der udkæmpes store slag om, hvad EU’s penge skal bruges til, og hvordan de bliver brugt på en lang række forskellige områder: for eksempel støtte til landbrugsproduktion samt udvikling internt i EU eller udviklingsstøtte til lande uden for EU. Alt efter EU-landenes velstand beregnes det, hvor stort et beløb et bestemt medlemsland skal bidrage med til EU-budgettet. Langt den største del af pengene, omkring 90%, betales tilbage til EU-landene via for eksempel landbrugsstøtte og transportinfrastruktur. Jeres land er et af de lande ved forhandlingsbordet i dag, der bidrager med mindre end I får tilbage i EU-støtte, hvilket gør jeres land til ’netto bidragsmodtager’ i forhold til EU-budgettet. Dette er modsat lande som for eksempel Tyskland, Holland, Danmark, Frankrig og Italien, der bidrager med flere finansielle midler til budgettet, end de får igen i EU-støtte. De er således ’netto bidragsydere’. Ved forhandlingsbordet i dag er I det land, der får mest EU-støtte, næstefter Polen.

Ungarn er dybt afhængig af støtten fra EU-budgettet. I har derfor ikke en stor interesse i løsningspakke 2, som vil medføre, at der tages penge fra EU-budgettet til klimafonden. Konsekvensen for jeres land ville nemlig være, at I vil modtage mindre økonomisk støtte fra EU. Jeres befolkning nyder for eksempel godt af den europæiske landbrugsstøtte, der udgør omkring en tredjedel af EU-budgettet. Ungarn er en af de største modtagere af landbrugsstøtte med 75 milliarder kroner per år. Yderligere er jeres land også en stor modtager af udviklingsstøtte fra den såkaldte Samhørighedsfond, der bl.a. hjælper jeres land med at udvikle transportinfrastruktur, bæredygtige løsninger og udvinde miljøvenlige energikilder – noget jeres land meget har brug for, da 87% af jeres energiforbrug fortsat kommer fra fossile energikilder.

På grund af denne afhængighed af EU-støtten kunne I godt være fortalere for løsningspakke 1. I har nemlig både en relativt lille CO2-udledning per indbygger og et lavt BNP per indbygger, så det vil nok være begrænset, hvor meget I ville skulle betale, hvis medlemslandene kan blive enige om løsningspakke 1. Men I vil skulle argumentere godt for det overfor de andre medlemslande.

Ungarns politikere er af den overbevisning, at klimaretfærdighed handler om at skåne samfundets svageste og fattigste borgere i den grønne omstilling. Jeres premierminister, Viktor Orbán, har derfor adskillige gange udtalt, at det er de rigeste og de største udledere, der skal betale for implementeringen af dyr klimapolitik. Det er i denne forbindelse implicit, at siden jeres befolkning hverken har det største CO2-aftryk eller er mest velstående, er det netop også jeres befolkning, der skal støttes i den grønne omstilling. Hvis budgettet f.eks. omlægges, så jeres land får mindre EU-støtte, fordi pengene i stedet skal gå til klimafonden, vil det opfattes som et konkret brud på klimaretfærdigheden blandt jeres politikere.

”Vi vil ikke tillade, at bureaukrater i Bruxelles får fattige lande til at betale for kampen mod klimaforandringer”. Sådan lød det fra jeres premierminister tilbage i 2019, og det er fortsat jeres holdning i dag. Derfor er I også enige i, at finansiel støtte i form af en klimafond til tab og skader i fattigere lande i verden er den moralsk korrekte løsning. Det er ikke retfærdigt, at fattigere lande, der ikke har de økonomiske forudsætninger til at stå imod klimaforandringerne, skal betale for europæiske staters udledninger. Dog regner I ikke jer selv for en stor udleder, og I kigger i retning af Tyskland, Danmark og Holland, når der skal findes støtte til fonden.

Udtalelse fra ungarske landmænd Demonstration i Budapest