Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvem skal betale for tab og skader?

Her er jeres opgaver:

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.
• I skal forberede en åbningstale på ét minut om de klimaudfordringer, jeres land står over for.
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste.
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!

Kort og godt:

1. Læs rollekort og bilag godt igennem
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Forbered en åbningstale på ét minut
4. Overbevis de andre lande!

Efter 2. verdenskrig lå Europas økonomi i ruiner, og Spanien var ingen undtagelse. Foruden en verdenskrig fandt desuden en ødelæggende borgerkrig sted i Spanien i perioden 1936-1939, som endte med en sejr til generalen Francisco Franco og starten på hans autoritære regime, der endte med at vare helt indtil hans død i 1975. Borgerkrigen efterlod Spanien i en økonomisk krise, der var mere alvorlig og langvarig end i andre europæiske lande efter afslutningen på 2. verdenskrig. Og mens andre lande efter krigen fik pumpet penge ind i nationaløkonomien takket være bl.a. massive amerikanske investeringer og Marshall-hjælpen, var Spanien efter krigen meget isoleret både politisk og økonomisk.

Det ændrede sig dog i slutningen af 1950’erne, og den spanske økonomi voksede meget hurtigt op gennem 1960’erne og 1970’erne. Det skete dog i vid udstrækning på bekostning af klimaet, da den spanske industri og ikke mindst den omfattende internationale handel udledte massive mængder CO2.

Afslutningen på Francos diktatur og overgangen til demokrati i slutningen af 1970’erne gjorde, at det blev muligt for Spanien at blive medlem af EU – dengang Det Europæiske Økonomiske Fællesskab – i 1986. Det har givet Spanien et mærkbart økonomisk rygstød, både på grund af den direkte økonomiske støtte, som EU bidrager med til landet og på grund af den interne handel i EU.

Spanien er dog ikke et af de rigeste lande rundt om forhandlingsbordet i dag, og det ligger under EU-gennemsnittet i forhold til BNP per indbygger. Samtidig ligger Spanien i den lave ende hvad angår udledninger af drivhusgasser per indbygger, og i dagens forhandlinger er det det EU-land, der udleder allermindst per indbygger.

EU’s budget er på omkring 1.384 mia. kr. om året, og pengene kommer primært fra EU-landene selv. Traditionelt har budgettet været en politisk kampplads, hvor der udkæmpes store slag om, hvad EU’s penge skal bruges til, og hvordan de bliver brugt på en lang række forskellige områder: for eksempel støtte til landbrugsproduktion samt udvikling internt i EU eller udviklingsstøtte til lande uden for EU. Alt efter EU-landenes velstand beregnes det, hvor stort et beløb et bestemt medlemsland skal bidrage med til EU-budgettet. Langt den største del af pengene, omkring 90%, betales tilbage til EU-landene via for eksempel landbrugsstøtte og transportinfrastruktur. Jeres land er et af de lande ved forhandlingsbordet i dag, der bidrager med mindre end I får tilbage i EU-støtte, hvilket gør jeres land til ’netto bidragsmodtager’ i forhold til EU-budgettet. Dette er modsat lande som for eksempel Tyskland, Holland, Danmark, Frankrig og Italien, der bidrager med flere finansielle midler til budgettet, end de får igen i EU-støtte. De er således ’netto bidragsydere’.

Spanien er dybt afhængig af støtten fra EU-budgettet. I har derfor ikke en stor interesse i løsningspakke 2, som vil medføre, at der tages penge fra EU-budgettet til klimafonden. Konsekvensen for jeres land ville nemlig være, at I vil modtage mindre økonomisk støtte fra EU. Jeres land nyder for eksempel godt af EU-støtten til landets transportinfrastruktur. Herudover er EU’s landbrugsstøtte også vigtig for Spanien. Den er med til at finansiere produktionen af spanske fødevarer, som udgør en vigtig del af jeres eksport og dermed også jeres lands økonomi. En reduktion af landbrugsstøtten kan derfor få negative økonomiske konsekvenser for jeres BNP. På grund af denne afhængighed af EU-støtten kunne I godt være fortalere for løsningspakke 1. I er godt nok ikke det EU-land, der har det laveste BNP per indbygger, men til gengæld er jeres CO2-udledning per indbygger lavt i sammenligning med andre medlemslande. Derfor vil det måske være begrænset, hvor mange penge, I ville skulle betale til klimafonden, hvis I vælger løsningspakke 1. Men I vil skulle argumentere godt for det over for de andre medlemslande! Hvilken løsningspakke vil gøre jer mindst/mest upopulære derhjemme?

Jeres politiske ledelse er varme fortalere for, at global klimaretfærdighed skal højere op på den internationale politiske dagsorden. I vil også gerne være med til at bidrage økonomisk til løsningerne men i begrænset grad, da jeres lands økonomi ikke er lige så stærk som andre af de lande, der sidder rundt om forhandlingsbordet i dag. I er varme fortalere for princippet om, at ”forureneren betaler” – altså at de lande, der udleder mest, også må betale prisen for det. Men det er ikke jer, der udleder mest CO2 per indbygger, hverken historisk eller i dag. I vil altså gerne være med til at tage en del af det økonomiske ansvar, men I mener, der er andre lande, der må og skal tage et langt større økonomisk ansvar end jer.

Ved det internationale klimatopmøde COP28 i 2023 stemte Spanien for oprettelsen af en klimafond til tab og skader i det globale syd. Jeres land har også bidraget med 150 millioner kroner allerede. Til sammenligning har Italien og Frankrig hver bidraget med 734 millioner kroner, Tyskland har bidraget med 679 millioner kroner, Danmark bidraget med 350 millioner kroner, EU har bidraget med 183 millioner kroner og USA med 177 millioner kroner.

SoMe-post fra NGO’en Climate Justice Today Udtalelse fra spanske landmænd