Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvem skal betale for tab og skader?

Her er jeres opgaver:

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.
• I skal forberede en åbningstale på ét minut om de klimaudfordringer, jeres land står over for.
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste.
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!

Kort og godt:

1. Læs rollekort og bilag godt igennem
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Forbered en åbningstale på ét minut
4. Overbevis de andre lande!

I dag har Polen en lav men stabil økonomi med et udviklet marked, og jeres BNP per indbygger ligger på en 23. plads (ud af 27) i EU. Folkerepublikken Polen eksisterede fra 1947-1989, og var en sovjetisk marionetstat (et land, som formelt set er selvstændigt, men som i praksis styres af en stormagt), hvor sovjetloyale polske kommunister havde total kontrol over landet og ikke fik landets økonomi genetableret i efterkrigstiden. Fra 1989-1991 gennemgik Polen en demokratisering, som satte en stopper for den sovjetloyale magt, men den store økonomiske vækst begyndte først i 2004, da landet blev medlem af EU, og som resultat betragtes Polen i dag som den mest økonomisk succesfulde postkommunistiske nation. Medlemskabet har altså givet stabil økonomisk grobund for at styrke handelsforholdene med andre europæiske lande, hvilket ses i forhold til eksport indenfor: 

• Bilindustrien 
• Teknologi 
• Energisektoren (kul) 
• Landbrug (forarbejdet frugt, grønt, mælkeprodukter, kød og korn) 

Med en lav men stabil økonomi siden 2004 ligger Polen i den lave ende af EU, hvilket betyder, at det ikke er et velstående land. Dette gør det meget sværere for landet at investere i den grønne omstilling, da bekæmpelsen af klimaforandringer er forbundet med store omkostninger, som Polen ikke har. Siden industrialiseringen har Polen været det fjerde land i Europa med de største GHG-udledninger (drivhusgasser) efter Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Kul, som udleder store mængder CO2, er den største kilde til energi i Polen, og grøn energi (vindkraft) udgjorde kun 9% i 2021. Som i alle andre lande udleder nogle sektorer mere CO2 end andre, og fordelingen af drivhusgasser ser således ud: 

• Energi: 84,16% 
• Land- og skovbrug: 8,52% 
• Industri: 6,15% 
• Affald: 1,17% 

EU’s budget er på omkring 1.384 mia. kr. om året, og pengene kommer primært fra EU-landene selv. Traditionelt har budgettet været en politisk kampplads, hvor der udkæmpes store slag om, hvad EU’s penge skal bruges til, og hvordan de bliver brugt på en lang række forskellige områder: for eksempel støtte til landbrugsproduktion samt udvikling internt i EU eller udviklingsstøtte til lande uden for EU. Alt efter EU-landenes velstand beregnes det, hvor stort et beløb et bestemt medlemsland skal bidrage med til EU-budgettet. Langt den største del af pengene, omkring 90%, betales tilbage til EU-landene via for eksempel landbrugsstøtte og transportinfrastruktur. Jeres land er et af de lande ved forhandlingsbordet i dag, der bidrager med mindre end I får tilbage i EU-støtte, hvilket gør jeres land til ’netto bidragsmodtager’ i forhold til EU-budgettet. Dette er modsat lande som for eksempel Tyskland, Holland, Danmark, Frankrig og Italien, der bidrager med flere finansielle midler til budgettet, end de får igen i EU-støtte. De er således ’netto bidragsydere’. Ved forhandlingsbordet i dag er I det land, der får mest EU-støtte.

Polen er dybt afhængig af støtten fra EU-budgettet. I har derfor ikke en stor interesse i løsningspakke 2, som vil medføre, at der tages penge fra EU-budgettet til klimafonden. Konsekvensen for jeres land ville nemlig være, at I vil modtage mindre økonomisk støtte fra EU. Jeres befolkning nyder for eksempel godt af EU-støtten til landets transportinfrastruktur (kloakering, veje og togskinner), der udgør omkring halvdelen af de penge, I får fra EU-budgettet. Herudover er EU’s landbrugsstøtte også vigtig for Polen. Den er med til at finansiere produktionen af polske fødevarer. En reduktion af landbrugsstøtten kan derfor få negative økonomiske konsekvenser for jeres BNP. På grund af denne afhængighed af EU-støtten kunne I godt være fortalere for løsningspakke 1. I har godt nok en høj CO2-udledning per indbygger, men I har samtidig et lavt BNP per indbygger. Derfor vil det måske være begrænset, hvor mange penge, I ville skulle betale til klimafonden, hvis I vælger løsningspakke 1. Men I vil skulle argumentere godt for det over for de andre medlemslande! Hvilken løsningspakke vil gøre jer mindst/mest upopulære derhjemme?

Polens afhængighed af kul har i mange år fået landet til at modarbejde EU’s klimamål om CO2-neutralitet i 2050, hvilket har spændt seriøse ben for EU’s klimakamp. Forklaringen bag det polske veto er netop jeres økonomiske afhængighed af opgravning og forbrænding af kul, så hvis I opgiver brugen af kul, vil det medføre et markant økonomisk tab for et allerede økonomisk sårbart land. Jeres præsident ved klimatopmødet COP28 i 2023, at klimaretfærdighed handler om at skåne samfundets svageste og fattigste borgere i den grønne omstilling, og I føler måske, at I som land også hører til i den kategori.

Da bekæmpelsen af klimaforandringer er forbundet med ekstra store omkostninger for fattige lande, bad Polen i 2023 EU om økonomisk støtte for at kunne sige ja til EU’s klimamål. EU besluttede at give Polen 932 millioner kroner i grøn støtte i perioden 2020-2027 som hjælp til at bekæmpe klimaforandringer uden økonomiske tab. Jeres land holder hårdt på, det er de rigeste medlemslande, der skal betale for implementeringen af dyr klimapolitik, og de fattigste lande, der skal hjælpes. Det vil sige, at hvis EU-budgettet omlægges, så jeres land får mindre støtte på bekostning af penge til klimafonden, vil det opfattes som et konkret brud på klimaretfærdigheden blandt jeres politikere.

SoMe-post fra NGO’en Climate Justice Today Udtalelse fra polske landmænd