Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvem skal betale for tab og skader?

Her er jeres opgaver:

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.
• I skal forberede en åbningstale på ét minut om de klimaudfordringer, jeres land står over for.
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste.
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!

Kort og godt:

1. Læs rollekort og bilag godt igennem
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Forbered en åbningstale på ét minut
4. Overbevis de andre lande!

Turismens højsæde i Europa, verdensmester i både mængden af kulturarv og eksport af vin – Italien har historisk set været en af Europas stærkere økonomier, men det kan ikke længere siges at være tilfældet i dag. Blandt de otte lande, der sidder ved forhandlingsbordet i dag, er Italiens BNP per. Indbygger det fjerde laveste.

Arven fra den fascistiske planøkonomi, Italiens deltagelse i Anden Verdenskrig og et 19. århundrede med politisk uro internt i landet satte sine økonomiske spor i Italien. Dog ledte 1960’ernes økonomiske opsving til det, der i dag kaldes Italiens ”økonomiske mirakel”, hvor jeres land havde verdens hurtigst voksende vækstrate – men med massive CO2-udledninger og social ulighed som konsekvenser.  

Et af jeres lands største udfordringer i dag er den voksende ulighed mellem Nord- og Syditalien, og dette er en af grundene til den relativt lave BNP. Mens det højtudviklede industrialiserede Norditalien står for landets største virksomheder og økonomisk fremdrift, er Syditalien præget af sin tunge landbrugs- og industrisektor og har en dobbelt så høj arbejdsløshed. Jeres land er således også det land med den højeste arbejdsløshed ved forhandlingsbordet i dag. Italiens økonomi er præget af ulighed, inflation og sårbarhed overfor kriser, og derfor er det heller ikke klimaet, der er den italienske befolknings største bekymring, men økonomien.

Jeres land står overfor et massivt dilemma, når det gælder de europæiske klimamål: Industrien og landbruget skaber arbejdspladser for italienerne, og jo mere sektorerne styrkes økonomisk, desto mere falder den store arbejdsløshed, der er jeres befolknings største hovedpine. Samtidig er der ingen tvivl om, at det er industrien og landbruget, der skal lægges om, hvis Italien skal nå i mål. Og hvis sektorerne skal lægges om, vil det blive på bekostning af arbejdspladser.

EU’s budget er på omkring 1.384 mia. kr. om året, og pengene kommer primært fra EU-landene selv. Traditionelt har budgettet været en politisk kampplads, hvor der udkæmpes store slag om, hvad EU’s penge skal bruges til, og hvordan de bliver brugt på en lang række forskellige områder: for eksempel støtte til landbrugsproduktion samt udvikling internt i EU eller udviklingsstøtte til lande uden for EU. Alt efter EU-landenes velstand beregnes det, hvor stort et beløb et bestemt medlemsland skal bidrage med til EU-budgettet. Langt den største del af pengene, omkring 90%, betales tilbage til EU-landene via for eksempel landbrugsstøtte og transportinfrastruktur. På grund af Italiens relative velstand, bidrager I med mere end I får tilbage i EU-støtte, hvilket gør jeres land til ’netto bidragsyder’ i forhold til EU-budgettet. Størstedelen af de fattigere medlemslande, så som Ungarn og Polen, er derimod ’netto bidragsmodtagere’, hvilket betyder, at de modtager mere EU-støtte end de finansielle midler, de bidrager med til EU-budgettet.

I kan argumentere for løsningspakke 1, som vil betyde, at der skal findes helt nye penge til klimafonden, hvor de mest udledende og velstående EU-medlemsstater skal bidrage med mest. I vil også skulle bidrage, men hvor meget? Måske ikke særligt meget. Jeres lands BNP og CO2-udledninger per indbygger er nemlig det fjerde laveste blandt de andre medlemsstater ved dagens forhandlinger (se fakta-ark). I vil altså ikke skulle ikke betale lige så meget som for eksempel Tyskland, Danmark og Holland, der både har et højere BNP og større CO2-udledning per indbygger. Men er dette en billigere løsning for jeres land end løsningspakke 2? Der vil de ’nye penge’ til klimafonden skulle findes ved at lave om i EU-budgettet. Dette vil konkret betyde, at Italien ikke skal betale flere penge, end I allerede gør, fordi I allerede har betalt ind til EU-budgettet. Til gengæld vil en større del af EU-budgettet skulle gå til udviklingsbistand til lande udenfor EU, og så skal der jo spares andre steder i budgettet. Det er ikke helt uproblematisk, for hvor skal der spares?

Hvis der for eksempel tages penge fra EU’s landbrugsstøtte, der er en støtte fra EU til de europæiske landmænd, kan de italienske landmænd komme i problemer, fordi det er et erhverv, der i forvejen er ekstremt presset af klimaforandringer, og som udgør en vigtig del af særligt den syditalienske økonomi. Yderligere har jeres land været dybt afhængig af støtteordninger fra EU gennem adskillige kriser, hvorfor det kunne blive problematisk for jeres befolkning, hvis nogle af EU’s mulige støtteordninger i stedet skulle bruges på bistand til klimafonden. Hvilken løsningspakke vil gøre jer mindst/mest upopulære derhjemme?

Jeres befolknings største bekymring er pludselige ændringer i privatøkonomien på grund af inflation, forhøjet arbejdsløshed og stigende forbrugerpriser. Derfor har den italienske klimapolitik tidligere har været præget af en holdning om, at den italienske økonomi skal beskyttes. På den anden side argumenterer de italienske grønne NGO’er for, at Italien på lige fod med andre europæiske stater har et ansvar for at støtte særligt klimasårbare medlemsstater, der historisk set hverken har haft den samme økonomiske vækst eller samme mængde af CO2-udledninger som Italien. Jeres land er splittet, når det gælder holdningen til den globale klimaretfærdighed.

Dog modtager jeres land mange klimaflygtninge fra Afrika og Mellemøsten på grund af jeres lands geografiske placering, hvorfor italienske politikere også har været interesseret i at støtte medlemsstater, der lige nu står overfor store klimaudfordringer. Jeres premierminister, Giorgia Meloni, udtalte bl.a. ved det internationale COP28 i 2023, at Italien specifikt vil støtte det afrikanske kontinent med lidt over 26 milliarder kroner via. jeres lands egen klimafond. Yderligere stemte jeres land også for oprettelsen af en klimafond for tab og skader, hvor jeres land har bidraget med 734 millioner kroner til fonden allerede. Med det beløb blev jeres land sammen med Frankrig de største bidragsydere. Til sammenligning har Danmark bidraget med 350 millioner dollars, EU har bidraget med 183 millioner kroner og USA blot 177 millioner kroner.

Demonstration i Rom Udtalelse fra italienske landmænd