Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvem skal betale for tab og skader?

Her er jeres opgaver:

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.
• I skal forberede en åbningstale på ét minut om de klimaudfordringer, jeres land står over for.
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste.
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!

Kort og godt:

1. Læs rollekort og bilag godt igennem
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Forbered en åbningstale på ét minut
4. Overbevis de andre lande!

Efter 2. verdenskrig lå Europas økonomi i ruiner og Holland var ingen undtagelse. I 1946 var det økonomiske output kun 27% af, hvad det var før krigen. Takket være bl.a. massive amerikanske investeringer og Marshall-hjælpen, voksede den hollandske økonomi meget hurtigt op gennem 1950’erne og 1960’erne. Det skete dog i vid udstrækning på bekostning af klimaet, da den hollandske industri og ikke mindst den omfattende internationale handel udledte massive mængder CO2.  

Holland nød derudover godt af at være medlem af Kul- og Stålunionen, hvor man kunne handle toldfrit sammen med Italien, Frankrig, Vesttyskland, Belgien og Luxembourg. Det styrkede Hollands rolle som et handelsknudepunkt i Europa, hvor varer fra hele kontinentet blev udskibet for enden af store floder som Rhinen, Meuse og Eems. 

I dag er Holland et af de rigeste lande i EU og eksporterer årligt varer for næsten én trillion euro (tredjemest i EU efter Frankrig og Tyskland). Ud af de otte lande, der skal forhandle i dag, er det kun Danmark der er rigere. Hollands bruttonationalprodukt lyder således på hele 43.310 euro per indbygger.
Til gengæld er Holland det vestlige EU-land der udleder allerflest drivhusgasser per indbygger (9,8 tons). Altså mere end kul- og gasafhængige lande som Ungarn og Polen.

EU’s budget er på omkring 1.384 mia. kr. om året, og pengene kommer primært fra EU-landene selv. Traditionelt har budgettet været en politisk kampplads, hvor der udkæmpes store slag om, hvad EU’s penge skal bruges til, og hvordan de bliver brugt på en lang række forskellige områder: for eksempel støtte til landbrugsproduktion samt udvikling internt i EU eller udviklingsstøtte til lande uden for EU. Alt efter EU-landenes velstand beregnes det, hvor stort et beløb et bestemt medlemsland skal bidrage med til EU-budgettet. Langt den største del af pengene, omkring 90%, betales tilbage til EU-landene via for eksempel landbrugsstøtte og transportinfrastruktur. På grund af Hollands velstand bidrager I med mere end I får tilbage i EU-støtte, hvilket gør jeres land til ’netto bidragsyder’ i forhold til EU-budgettet. Størstedelen af de fattigere medlemslande, så som Ungarn og Polen, er derimod ’netto bidragsmodtagere’, hvilket betyder, at de modtager mere EU-støtte end de penge, de bidrager med til EU-budgettet.

Holland er en del af den gruppe af medlemslande, der går under navnet ’De nærige fire’ eller ’Sparebanden’. Den inkluderer også Danmark, Sverige og Østrig. Det er medlemslande med sunde økonomier, der ofte er kritiske, når det kommer til EU’s budget og omfordelingen af økonomiske ressourcer internt i EU.

Ved dagens forhandlinger har I som hollandske klimadiplomater to muligheder: I kan argumentere for løsningspakke 1, som vil betyde, at der skal findes ’nye penge’ til klimafonden, hvor de mest udledende og velstående EU-medlemsstater skal bidrage med mest. Dette kan vise sig at blive en uhyre dyr løsning for jeres land, da jeres befolkning både er et af EU’s rigeste og samtidig har en høj CO2-udledning per. indbygger (Se fakta-ark). Derfor kan jeres land måske hælde mere til løsningspakke 2, hvor de ’nye penge’ til klimafonden findes ved at lave om i EU-budgettet. Dette vil konkret betyde, at Holland ikke skal betale flere penge, end I allerede gør, fordi I allerede har betalt ind til EU-budgettet. Til gengæld vil en større del af EU-budgettet skulle gå til udviklingsbistand til lande udenfor EU, og så skal der jo spares andre steder i budgettet. Det er ikke helt uproblematisk, for hvor skal der spares? Det kunne for eksempel blive et hårdt slag for de hollandske landmænd, hvis den landbrugsstøtte, de modtager fra EU, bliver mindre. I kroner og øre vil løsningspakke 2 måske være billigst for jeres land, men hvilken løsningspakke vil gøre jer mindst/mest upopulære derhjemme?

Nogle vil mene, at Holland har et stort ansvar for at bidrage til global klimaretfærdighed, fordi den økonomiske vækst, der har gjort det til et velstillet land i dag, i høj grad er sket på bekostning af klimaet. Jeres land er bevidst om de konsekvenser, klimaforandringerne kan have for sårbare udviklingslande. I mener i princippet også, at den globale klimaretfærdighed er et centralt fokuspunkt i klimakrisen: Det er kun retfærdigt, at velstillede lande yder bistand til mindre velstillede lande, der står overfor enorme klimaudfordringer. Men I er meget påpasselige med at tage for meget ansvar på jer – I er bange for, at det kan føre til store økonomiske krav fra det globale syd, hvis I højt og åbent erkender jeres ansvar for klimakrisen.

Ved det internationale klimatopmøde COP28 i 2023 stemte Holland for oprettelsen af en klimafond for tab og skader. Jeres land har også bidraget med 100 millioner kroner allerede. Til sammenligning har Italien og Frankrig hver bidraget med 734 millioner kroner, Tyskland har bidraget med 679 millioner kroner, Danmark bidraget med 350 millioner kroner, EU har bidraget med 183 millioner kroner, Spanien med 150 millioner kroner og USA med 177 millioner kroner.

Pressemeddelelse fra NGO’en For a Green Future Udtalelse fra hollandske landmænd