Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvem skal betale for tab og skader?

Her er jeres opgaver:

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.
• I skal forberede en åbningstale på ét minut om de klimaudfordringer, jeres land står over for.
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste.
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!

Kort og godt:

1. Læs rollekort og bilag godt igennem
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Forbered en åbningstale på ét minut
4. Overbevis de andre lande!

Frankrig er i dag et af de europæiske lande med den højeste BNP per indbygger, og denne vækst ligger på et stabilt økonomisk grundlag, der startede allerede i efterkrigstiden. I 1950 tog jeres udenrigsminister Robert Schuman initiativet til Kul- og Stålunionen (forløber for EU), som var et fællesskab, hvis formål bl.a. var at booste de europæiske handelsforhold. Fællesskabet har spillet en vigtig rolle for Frankrigs økonomi og medførte højkonjunktur i perioden 1945-1975, hvor landet oplevede en årlig økonomisk vækst på 5% (normen er 1,5-2%). Det har derfor givet Frankrig god økonomisk grobund for at styrke handelsforholdene med andre europæiske lande, hvilket ses i forhold til eksport indenfor: 

• Bil- og flyindustrien 
• Landbruget (kød, mælkeprodukter, hvede og sukker) 
• Stål og cement 
• I nyere tid grøn teknologi og energi  

Med en stærk økonomi i 80 år er Frankrig i dag et velstående land, hvilket gør det nemmere at investere i den grønne omstilling end for fattige lande, da bekæmpelsen af klimaforandringer er forbundet med meget store omkostninger. Siden industrialiseringen har Frankrig været det tredje land i Europa med de største GHG-udledninger (drivhusgasser) efter Tyskland og Storbritannien, men efter den første oliekrise (1973) har I sænket jeres drivhusgasser ved at prioritere atomkraft over olie, gas og kul, og siden 1980’erne har det været jeres største kilde til energi. Da atomkraftværker ikke udleder CO2, er det er med til at reducere jeres GHG-udledninger, hvorfor Frankrig i dag er et af de mindst kulstofemitterende lande i EU. Som i alle andre lande udleder nogle sektorer mere CO2 end andre, og fordelingen af drivhusgasser ser således ud: 

• Transport: 29% 
• Land- og skovbrug: 21% 
• Industri: 18% 
• Bolig: 18% 
• Energi: 10% 
• Affald: 4% 

EU’s budget er på omkring 1.384 mia. kr. om året, og pengene kommer primært fra EU-landene selv. Traditionelt har budgettet været en politisk kampplads, hvor der udkæmpes store slag om, hvad EU’s penge skal bruges til, og hvordan de bliver brugt på en lang række forskellige områder: for eksempel støtte til landbrugsproduktion samt udvikling internt i EU eller udviklingsstøtte til lande uden for EU. Alt efter EU-landenes velstand beregnes det, hvor stort et beløb et bestemt medlemsland skal bidrage med til EU-budgettet. Langt den største del af pengene, omkring 90%, betales tilbage til EU-landene via for eksempel landbrugsstøtte og transportinfrastruktur. På grund af Danmarks velstand, bidrager I med mere end I får tilbage i EU-støtte, hvilket gør jeres land til ’netto bidragsyder’ i forhold til EU-budgettet. Størstedelen af de fattigere medlemslande, så som Ungarn og Polen, er derimod ’netto bidragsmodtagere’, hvilket betyder, at de modtager mere EU-støtte end de penge, de bidrager med til EU-budgettet.

For Frankrig har begge mulige løsningspakker deres fordele og ulemper. På den ene side ville det ikke blive taget godt i mod blandt de franske landmænd, hvis EU’s landbrugsstøtten bliver mindre. Det ville den blive, hvis I vælger løsningspakke 2. Det skyldes, at Frankrig som land modtager meget i landbrugsstøtten. Den er med til at finansiere produktionen af franske fødevarer, som udgør en stor del af jeres eksport og derfor også spiller en vigtig rolle i jeres lands økonomi. En reduktion af landbrugsstøtten kan derfor få negative økonomiske konsekvenser for jeres BNP. På den anden side er der ingen tvivl om, at Frankrig er blandt de EU-lande, der ville skulle bidrage med ret mange ’nye penge’, hvis medlemslandene stemmer for løsningspakke 1. Hvor meget I ville skulle bidrage med er dog uvist. For i modsætning til mange andre rige medlemslande har I holdt jeres CO2-udledninger nede i de sidste 50 år, og samtidig er I allerede en af de helt store bidragsydere til EU-budgettet, hvor I ligger på 2. pladsen over de største bidragsydere lige efter Tyskland. Spørgsmålet er, om det er en retfærdig løsning, hvis Frankrig skulle betale mere til klimafonden med nye penge, når I allerede bidrager rigtig meget. Hvilken løsningspakke vil gøre jer mindst/mest upopulære derhjemme?

Frankrigs økonomiske effektivisering og vækst siden Anden Verdenskrig har gjort Frankrig til et velstillet land i dag. Ligesom i andre lande har prisen for det ofte været store CO2-udledninger, men siden introduktionen af atomkraft i Frankrig, har det ændret sig. På grund af brugen af atomkraft siden 1970’erne er Frankrig i dag et af de mindst kulstofemitterende lande i EU, men I er også meget bevidste om de konsekvenser, som klimaforandringerne har på klimasårbare lande i det globale syd.

Frankrigs præsident har udvist dyb forståelse for, at mange lande i det globale syd, der har de største klimaudfordringer, samtidig også er de lande, der har de største økonomiske udfordringer. Men han har påpeget, at alle medlemslande bærer et ansvar. Ved klimatopmødet COP28 i 2023 præsenterede Emmanuel Macron den globale klimaretfærdighed som et centralt fokuspunkt i klimakrisen: Det er kun retfærdigt, at velstillede lande yder bistand til mindre velstillede lande, der står overfor enorme klimaudfordringer. Af denne grund har jeres land og Italien begge valgt at bidrage med 734 millioner kroner til klimafonden til tab og skader, hvilket er det højeste beløb af alle lande både i og uden for EU. Til sammenligning bidrager Tyskland med 679 millioner kroner, EU med 183 millioner kroner, og USA, som er det land i verden, der historisk set har udledt mest CO2, bidrager med 177 millioner kroner.

SoMe-post fra NGO’en Climate Justice Today Radiointerview med landmand