Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvem skal betale for tab og skader?

Her er jeres opgaver:

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.
• I skal forberede en åbningstale på ét minut om de klimaudfordringer, jeres land står over for.
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste.
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!

Kort og godt:

1. Læs rollekort og bilag godt igennem
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Forbered en åbningstale på ét minut
4. Overbevis de andre lande!

Den danske befolkning er det tredjerigeste folkefærd i EU – og I har det højeste BNP per indbygger ud af de otte lande i dagens spil. I takt med væksten i den danske økonomi, er danskernes forbrug steget, og selvom I repræsenterer et af EU’s mindre lande arealmæssigt, så har danskerne et af de højeste klimaaftryk per indbygger i verden (se fakta-ark). Det neutrale Danmark blev ikke lige så hårdt ramt som andre europæiske økonomier under Anden Verdenskrig, og efterkrigstidens 50’ere og 60’ere betød for Danmark en effektivisering og opblomstring af industrien og landbruget. Men væksten var CO2-tung.

Et stort fokus i dansk politik har været og er stadigvæk at få vendt skuden og afkoble økonomisk vækst fra øgede CO2-udledninger. Har danskerne haft succes med det? Et økonomisk vindmølle-eventyr op gennem 1980’erne skabte grobund for en effektiv grøn omstilling. Med jeres lands geografiske placering er Danmark det land i verden, der kan afdække den største andel af elproduktionen med grøn strøm fra blandt andet vindmøller. Grøn og effektiv udnyttelse af energiressourcer er en af de helt store grunde til, at Danmark har kunne omstille sig, uden at det har bremset for den økonomiske vækst og hæmmet beskæftigelsen. I dag udgør vedvarende energi lige under halvdelen af det samlede energiforbrug i Danmark, hvilket er dobbelt så meget som EU-gennemsnittet. 

EU’s budget er på omkring 1.384 mia. kr. om året, og pengene kommer primært fra EU-landene selv. Traditionelt har budgettet været en politisk kampplads, hvor der udkæmpes store slag om, hvad EU’s penge skal bruges til, og hvordan de bliver brugt på en lang række forskellige områder: for eksempel støtte til landbrugsproduktion samt udvikling internt i EU eller udviklingsstøtte til lande uden for EU. Alt efter EU-landenes velstand beregnes det, hvor stort et beløb et bestemt medlemsland skal bidrage med til EU-budgettet. Langt den største del af pengene, omkring 90%, betales tilbage til EU-landene via for eksempel landbrugsstøtte og transportinfrastruktur. På grund af Danmarks velstand, bidrager I med mere end I får tilbage i EU-støtte, hvilket gør jeres land til ’netto bidragsyder’ i forhold til EU-budgettet. Størstedelen af de fattigere medlemslande, så som Ungarn og Polen, er derimod ’netto bidragsmodtagere’, hvilket betyder, at de modtager mere EU-støtte end de penge, de bidrager med til EU-budgettet.

Danmark er en del af den gruppe af medlemslande, der går under navnet ’De nærige fire’ eller ’Sparebanden’. Den inkluderer også Holland, Sverige og Østrig. Det er medlemslande med sunde økonomier, der ofte er kritiske, når det kommer til EU’s budget og omfordelingen af økonomiske ressourcer internt i EU.

Ved dagens forhandlinger har I som danske klimadiplomater to muligheder: I kan argumentere for løsningspakke 1, som vil betyde, at der skal findes ’nye penge’ til klimafonden, hvor de mest udledende og velstående EU-medlemsstater skal bidrage med mest. Dette kan vise sig at blive en uhyre dyr løsning for jeres land, da jeres befolkning både er et af EU’s rigeste og samtidig har en høj CO2-udledning per. indbygger (Se fakta-ark). Derfor kan jeres land måske hælde mere til løsningspakke 2, hvor de ’nye penge’ til klimafonden findes ved at lave om i EU-budgettet. Dette vil konkret betyde, at Danmark ikke skal betale flere penge, end I allerede gør, fordi I allerede har betalt ind til EU-budgettet. Til gengæld vil en større del af EU-budgettet skulle gå til udviklingsbistand til lande udenfor EU, og så skal der jo spares andre steder i budgettet. Det er ikke helt uproblematisk, for hvor skal der spares? Det kunne for eksempel blive et hårdt slag for de danske landmænd, hvis den landbrugsstøtte, de modtager fra EU, bliver mindre. I kroner og øre vil løsningspakke 2 måske være billigst for jeres land, men hvilken løsningspakke vil gøre jer mindst/mest upopulære derhjemme?

Danmark har et stort internationalt ansvar, idet den økonomiske effektivisering og vækst, der har gjort Danmark til et velstillet land i dag, i høj grad er sket på bekostning af klimaet. Jeres land er bevidst om de konsekvenser, klimaforandringerne kan have for sårbare udviklingslande. Til internationale klimatopmøder er jeres politiske repræsentanter derfor ofte gået i front for at sætte dette emne højt på den internationale dagsorden. Derfor mener jeres politikere også, at den globale klimaretfærdighed er et centralt fokuspunkt i klimakrisen: Det er kun retfærdigt, at velstillede lande yder bistand til mindre velstillede lande, der står overfor enorme klimaudfordringer.  
 
Danmark stemte derfor ved det internationale klimatopmøde COP28 i 2023 for, at der skulle oprettes en klimafond til tab og skader i det globale syd. Her har Danmark været et af de lande, der har bidraget mest som individuelt land med 350 millioner kroner. Til sammenligning har hele EU som samarbejde indtil videre kun bidraget med omkring 183 millioner kroner og USA endnu mindre med 177 millioner kroner. Kritikere peger dog på, at de penge, Danmark har stillet til rådighed, blot er taget fra den danske udviklingsbistand. Det vil sige, at en del af den udviklingsbistand, der ellers skulle bruge på andre politiske formål, nu i stedet er øremærket til klimafonden. Danmark har med andre ord ikke fundet ’nye penge’ til fonden men har sat et nyt mærkat på en pose penge, man allerede havde forpligtet sig til at give. Som modsvar på kritikken har jeres politikere argumenteret for, at den danske ulandsbistand i forvejen er en af de højeste i verden. Svaret på kritikken har lydt: ”Danmark giver det, vi skal give”.

Pressemeddelelse fra NGO’en For a Green Future Radiointerview med politiker