Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvem skal betale EU’s klimatold?

Her er jeres opgaver:   

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.  
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste. 
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter! 

 Kort og godt:  

• Læs rollekort og bilag godt igennem
• Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
• Forbered en åbningstale på ét minut
• Overbevis de andre lande!

Jeres land blev medlem af EU i 2004 og har derfor siden 2005 været en del af EU’s Emissions Trading System også kaldet cap-and-trade-systemet, der er EU’s eget CO2-kvotesystem. Dog har Ungarn altid været meget skeptiske overfor ideen om at bruge CO2-afgifter som instrument i den grønne omstilling.  Ifølge den ungarske regering betyder CO2-afgifter i sidste ende, at regningen for den grønne omstilling ender hos de ungarske familier, hvilket ifølge regeringen er på bekostning af den sociale retfærdighed. En øget afgift på dagligdagsforbruget kan nemlig få store konsekvenser for den ungarske befolkning, der er en af EU’s fattigste. 

Derfor har der heller ikke eksisteret CO2-afgifter internt i Ungarn indtil for ganske nylig. I juli 2023 vedtog jeres politikere Ungarns første interne CO2-afgift, der er formuleret således, at det er den ungarske industris største CO2-udledere, der i første omgang skal betale for landets CO2-tunge produktion. Ungarske virksomheder, der producerer CO2-tunge materialer såsom cement, olie, stål og glas, skal i fremtiden betale omkring 300 kroner per ton udledt CO2.

Reaktionen på den nye ungarske CO2-afgift har været blandet: Mens de ungarske klimaeksperter mener, at CO2-afgifter er vejen frem i den grønne omstilling i Ungarn, argumenterer de CO2-tunge sektorer i Ungarn for, at afgiften vil sende dem i knæ økonomisk. Den nye politik vedrørende CO2-afgifter på de mest CO2-udledende industrier er dog i trit med jeres regerings holdning: Dem, der udleder mest, er dem, der skal betale. Det skal undgås for enhver pris, at regningens implementering af ny klimapolitik ender hos de gængse ungarske familier.

Jeres regering har været bekymret for udvidelsen af EU’s eget CO2-kvotesystem, der ledte op til forhandlingerne af EU’s egen klimatold, også kaldet CBAM. I forhandlingerne vedrørende udvidelsen af CO2-afgifter erklærede jeres politikere sig enige i en udvidelse af afgifterne i både luftfartssektoren og den maritime sektor men argumenterede samtidig for, at de resterende sektorer ikke skulle pålægges yderligere afgifter. Dog endte forhandlingerne med, at CO2-kvotesystemets udvidelse i første omgang pålægger øgede afgifter på varer som cement, jern og stål, aluminium, gødning, elektricitet og brint. 

 Derfor er jeres regering meget interesseret i, at EU indfører en mekanisme, der kan beskytte de ungarske virksomheder og særligt i de sektorer, der bliver ramt af yderligere CO2-afgifter. Den ungarske regering har meldt ud, at i udvidelsen af EU’s CO2-kvotesystem vil det være afgørende, at EU overvejer, hvordan CO2-udledende produktioner kan rykke sig til områder udenfor EU, der har en mindre omfattende klimapolitik. Den ungarske regering mener derfor, at det er essentielt i udvidelsen af EU’s eget CO2-kvotesystem, at der laves en told som CBAM, der forhindrer CO2-udledende produktioner i at rykke udenfor EU’s grænser. Hvis klimatolden implementeres, bliver de ungarske virksomheders konkurrenceevne beskyttet, idet CBAM sikrer, at de CO2-belastede varer, der importeres ind i EU pålægges en told, der gør, at varer udenfor EU prismæssigt kommer til at svare til priserne på CO2-belastende varer inden for EU. 

Politiske analytikere har dog pointeret, at CBAM kan få alvorlige konsekvenser for udviklingslande udenfor EU, hvor en ekstra told på deres eksportvarer vil betyde mindsket efterspørgsel og øget arbejdsløshed, eftersom deres varer bliver dyrere på det europæiske handelsmarked. Spørgsmålet er, om det er retfærdigt, når det samtidig er de lande, der gennem historien har udledt allermindst CO2? Det store spørgsmål er, om der skal være nuancer indenfor klimatolden, der gør, at lavindkomstlande kan dispenseres økonomisk?

Kigges der i EU’s retning, er der ingen tvivl om, at medlemslandene samlet set har været nogle af verdens største CO2-udledere gennem historien. Dog kan der i Ungarns tilfælde argumenteres for, at jeres land hverken set med historiske briller eller i dag er en stor bidragsyder, når det gælder EU’s samlede CO2-regnskab. I 2019 udgjorde jeres lands udledninger blot 1,7% af EU’s samlede udledninger. For jeres politikere er klimaretfærdighed dermed et spørgsmål om at beskytte de ungarske borgere i implementeringen af ny klimapolitik. Derfor hælder de ungarske politikere og industrielle sektorer mest til, at EU indfører en ens klimatold for alle eksportører udenfor EU, så de ungarske priser beskyttes mest muligt. 

Demonstration i Budapest Radiointerview med forsker