Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvem skal betale EU’s klimatold?

Her er jeres opgaver:   

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.  
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste. 
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter! 

 Kort og godt:  

• Læs rollekort og bilag godt igennem
• Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
• Forbered en åbningstale på ét minut
• Overbevis de andre lande!

Polen blev medlem af EU i 2004, og siden 2005 har jeres land deltaget i EU’s interne kvotesystem, også kaldet cap-and-trade-systemet, der regulerer forskellige europæiske sektorers CO2-udledninger. Europas mange producenter af kunstgødning, elektricitet, cement og metal hører til blandt EU’s store klimaforurenere, men fordi de er i hård konkurrence med virksomheder i resten af verden, slipper de i dag for at være omfattet af cap-and-trade-systemet og betale for den CO2, de udleder. Efter et forslag fra Europa Kommissionen blev der i løbet af 2022 og 2023 forhandlet om en klimatold i EU – også kaldet CBAM. Med en klimatold i EU skal disse store klimasyndere begynde at betale for deres forurening i det interne kvotesystem, men hvor de samtidig beskyttes mod unfair konkurrence fra andre producenter uden for EU, som forurener uden at betale.  

Ud over de CO2-afgifter, der indgår i EU’s cap-and-trade-system, har de enkelte medlemslande selv været ansvarlige for grønne afgifter, hvilket har medført en stor ulighed i klimakampen blandt de forskellige stater. En dårlig eller svag national økonomi gør det meget sværere for fattige lande at investere i den grønne omstilling, da bekæmpelsen af klimaforandringer er forbundet med store omkostninger. Endnu værre er det for jeres land, at Polens primære energikilde er kul, som udleder store mængder CO2. Jeres land er økonomisk afhængige af opgravning og forbrænding af kul, så hvis I opgiver brugen af kul, vil det medføre et markant økonomisk tab for et allerede fattigt land. Polens afhængighed af kul har fået landet til både at modarbejde EU’s klimamål af flere omgange, samt være modvillig overfor afgifter i energisektoren på grund af landets brug af kul. Men som plaster på såret overfor EU, der siden 2015 har været meget utilfreds med Polens lave demokratiske standarder og deltagelse i den grønne omstilling, har I derfor indført en beskeden grøn energiafgift på minedrift, hvor der udvindes kobber, sølv, naturgas og råolie (men ikke kul). Herudover har I også indført en lille grøn afgift på diesel og benzin, mens I samtidig vil gøre elbiler frie for afgifter frem til 2025. 

Polen er et af de mest klimaskeptiske medlemslande i EU, og som tidligere nævnt har jeres land modarbejdet EU’s klimamål flere gange. Senest skete det i forbindelse med vedtagelsen af EU’s klimatold i 2023, hvor jeres land gik et skridt videre og bragte klimatolden for EU-domstolen. Begrundelsen lyder først og fremmest ifølge den polske klimaminister, at cap-and-trade-systemet fuldstændig skal fjernes, så medlemslandene ikke betaler for den CO2, de udleder. Herudover mener ministeren, at CBAM burde være vedtaget enstemmigt af medlemslandene i stedet for med et kvalificeret flertal, da Polen i så fald ville have stemt imod. Jeres lands regering mener nemlig, at klimatolden “vil lægge alt for store byrder på samfundet og have store økonomiske og sociale konsekvenser,” og tilføjede, “den polske regering vil ikke lade Bruxelles diktere.” 

Eftersom CBAM er en del af den større EU-klimapakke Fit for 55, som sigter mod at reducere drivhusgasserne i EU med 55% inden 2023, skal Polens modstand ses i lyset af deres afhængighed af kul til elproduktion. Jeres lands klimaskepticisme udtrykker med andre ord en bekymring for, hvordan både cap-and-trade-systemet og CBAM kommer til at påvirket landets økonomi og energisikkerhed.  Da Polen importerer varer som cement, kunstgødning, stål, aluminium og elektricitet fra lande uden for EU, bliver jeres land ramt meget hårdt af klimatolden. Den polske klimaminister siger, at “CBAM kommer til at pålægge overdrevne økonomiske byrder forbundet med import af produkter og elektricite for europæiske borgere, især dem, der er mindre godt stillet.” 

I forhandlingerne af hvorvidt og hvordan CBAM skal implementeres, har politiske analytikere kritiseret klimatolden for, at den ikke er social retfærdig på globalt plan. Pointen med CBAM er, at udenlandske varer uden for EU skal konkurrere på samme vilkår som de europæiske varer, så udvidelsen af ETS-systemet ikke går hårdere ud over de europæiske virksomheder end nødvendigt. Det store spørgsmål er dog, om det er retfærdigt, at eksempelvis fattigere udviklingslande uden for EU, der i et historisk perspektiv har udledt allermindst CO2, også skal betale for EU’s klimapolitik? Grønne NGO’er hele verden over sår tvivl om dette. Her er jeres lands NGO’er ikke en undtagelse. 



Internt i jeres land er der stor uenighed om, hvem der har ansvaret for at skulle betale for den grønne omstilling og implementeringen af dyr klimapolitik. Spørger man de polske NGO’er der ikke nogen tvivl: Selvom Polen er et af de lande i EU med relativt lavere BNP, så betragtes Polen som et rigt land på verdensplan og skal af den grund selv bære ansvaret for sine udledninger fra CO2-tunge industrielle sektorer. Men blandt jeres polske politikere er man overvejende uenige i dette: Eftersom jeres land er så afhængig af kul til elproduktion, bliver implementeringen af eksempelvis en europæisk klimatold en meget dyr affære i Polen. Derfor mener jeres politikere, at det er mest retfærdigt, hvis Polen får den finansielle hjælp og støtte af EU i det tilfælde, at klimatolden bliver indført.

BREAKING NEWS: Skolestrejke! SMS fra amerikansk diplomat