Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvem skal betale EU’s klimatold?

Her er jeres opgaver:   

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.  
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste. 
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter! 

Kort og godt:  

• Læs rollekort og bilag godt igennem
• Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
• Forbered en åbningstale på ét minut
• Overbevis de andre lande!

Jeres land har siden 2005 været en del af EU’s Emission Trading System også kaldet cap-and-trade-systemet, der er EU’s eget CO2-kvotesystem. På nuværende tidspunkt eksisterer der dog ikke noget nationalt CO2-kvotesystem i Italien. Jeres lands svar på et internt kvotesystem er den italienske brændstofafgift, som skal regulere de virksomheder, der benytter sig af afbrænding af fossile brændsler i deres produktion. Det er stærkt omdiskuteret i jeres land, hvorvidt deltagelsen i EU’s cap-and-trade-system og brændstofafgiften er tilstrækkelig. De italienske klimaeksperter ryster på hovederne: I og med cap-and-trade-systemet kun involverer nogle bestemte CO2-udledende sektorer, udleder de resterende sektorer, der ikke er omfattet af det eksisterende systems afgifter, 60% af Italiens samlede udledninger.  

Ifølge klimaeksperterne er det fuldstændig afgørende, at den italienske regering indfører et mere ambitiøst CO2-kvotesystem, og jeres regering overvejer det også kraftigt. Men de italienske politikere står i et stort dilemma; På den ene side oplever Italien høster, der slår fejl grundet tørkeperioder og hedebølger, oversvømmelser på grund af massive regnskyl, samt store flygtningestrømme, der flygter fra klimaforandringer i afrikanske og mellemøstlige lande, og som går i land i det sydlige Italien. Den italienske befolkning har som nogle af de første i Europa allerede nu mærket til de direkte og indirekte konsekvenser ved klimaforandringerne. På den anden side er jeres befolkning meget bekymret for, hvad CO2-afgifter kan gøre for priserne på forbrugervarer. Idet den italienske økonomi er præget af massiv ulighed mellem Nord- og Syditalien, er der stor sandsynlighed for, nye CO2-afgifter vil ramme italienerne socialt skævt. En afgift på f.eks. benzin og diesel kan i praksis få den betydning, at de fattigste italienere ikke længere har muligheden for at køre bil. Derfor er der også stor uenighed blandt italienerne om, hvorvidt CO2-afgifter er en god idé: Jeres land mærker allerede så meget til klimaforandringerne, at der skal handles nu, men samtidig har en stor del af jeres befolkning ikke råd til at betale de ekstra regninger, som CO2-afgifter vil resultere i.

Den italienske regering bakker op om implementeringen af en klimatold ved EU’s grænser (også kaldet CBAM), men jeres premierminister har ved adskillige EU-forhandlinger gjort opmærksom på, Italiens grønne omstilling ikke må ske på bekostning af den nationale økonomi. Dette kan blive rigtig svært at løse, for uanset om CBAM bliver implementeret eller ej, kommer den italienske økonomi til at blive påvirket: 
 
Hvis CBAM bliver implementeret, vil særligt Italiens største eksportsektor blive ramt. Idet Italien afhænger massivt af billigt stål fra udlandet til produktion af maskiner i eksempelvis bil- og togindustrien, vil en told på importeret stål fra udlandet ved implementeringen af CBAM gøre den italienske produktion langt dyrere. Selvom Italiens største handelspartnere ligger indenfor EU’s grænser, importerer Italien også massive mængder af råmaterialer fra lande udenfor EU. Italiens samlede import af stål og jern fra Sydafrika lå på næsten 3 milliarder kroner i 2022, og hele 7% af Italiens stålimport kommer fra Indien. En told vil øge priserne og dermed gøre den italienske bil- og togindustri mindre eftertragtet på handelsmarkedet.

På den anden side er CBAM netop udtænkt, så de europæiske virksomheders konkurrenceevne ikke bliver skævvredet i forhold til udlandet. Hvis CBAM ikke implementeres, kan det godt være, det vil sikre Italiens billige stålimport, men samtidig vil andre italienske varer blive langt dyrere sammenlignet med varer udenfor EU. Et eksempel er den italienske CO2-tunge tekstilindustri, der kan risikere at blive udkonkurreret af f.eks. tekstiler fra Kina, der vil blive markant billigere prismæssigt, hvis CBAM ikke bliver en realitet.

Politikerne i jeres regering har udtalt, at for at EU kan sikre sin grønne omstilling, bør der pålægges told på de lande udenfor EU, der ikke lever op til EU’s miljøstandarder. For jeres regering handler EU’s handling på klimaområdet først og fremmest om at sikre, den grønne omstilling går hånd i hånd med økonomisk vækst. Én ting er sikkert: Verdens grønne omstilling må ikke være på bekostning af den italienske konkurrenceevne. Derfor mener jeres regering også, at det vil være på bekostning af den sociale retfærdighed for italienerne, hvis lande udenfor EU blot kan eksportere klimabelastende varer til EU uden at betale CO2-told som de resterende EU-lande. Dog er det et omdiskuteret emne i jeres land, hvorvidt CBAM er socialt retfærdigt på verdensplan. Klimatolden vil ramme udviklingslande særligt hårdt økonomisk. De italienske klima-NGO’er har påpeget, det er de sårbare lande, der historisk set har udledt allermindst CO2, men bliver allerhårdest ramt af klimakrisens konsekvenser. Er det retfærdigt, at de yderligere også skal rammes økonomisk med EU’s klimatold, selvom de historisk set slet ikke har udledt lige så meget CO2 som eksempelvis italienerne? Det sår de italienske klima-NGO’er tvivl om.

Pressemeddelelse fra Foreningen for Italienske Bilproducenter Institut for Grøn Omstilling