Skip links

Holland

Hvem skal betale EU’s klimatold?

Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvem skal betale EU’s klimatold?

Her er jeres opgaver:  

  • Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.  
  • Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
  • Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste. 
  • Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!  

Kort og godt: 

  1. Læs rollekort og bilag godt igennem
  2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
  3. Forbered en åbningstale på ét minut
  4. Overbevis de andre lande! 

Siden 2005 har Holland deltaget i EU’s cap-and-trade-system, der er EU’s interne CO2-kvotesystem. Cap-and-trade-systemet har forpligtet virksomheder indenfor seks CO2-tunge industrier til at skulle købe sig retten til at udlede CO2, hvilket har gjort CO2-tung produktion dyrere.  
 
Dog er det ikke alle sektorer, der har været omfattet af EU’s kvotesystem. Siden 2021 har den hollandske regering derfor hævet ambitionsniveauet i Holland ved at indføre flere CO2-afgifter på den hollandske industris udledninger. Disse CO2-afgifter har suppleret EU-kvotesystemet, idet den hollandske regering har meldt ud, at EU’s cap-and-trade-system ikke er tilstrækkeligt til, Holland når sine klimamål. 
 
I jeres land har reaktionen på indførelsen af CO2-afgifterne været overvejende positiv. Både jeres befolkning og regering er enige om, at der skal handles mere aktivt for, at Holland kan nå sine klimamål – og her er indførelsen af et internt CO2-kvotesystem i Holland et oplagt instrument. Selv den hollandske centralbank, De Nederlandsche Bank, har adskillige gange meldt ud, at CO2-afgifter kan være redskabet til at nå i mål: Ifølge centralbanken er CO2-afgifter et stærkt økonomisk incitament for industrien til at omlægge deres produktion. 
 
På den anden side står den hollandske industri, der er overvejende negativt indstillede overfor brugen af CO2-afgifter. Ad flere omgange har de CO2-tunge industrielle sektorer i Holland forsøgt at få CO2-afgifterne taget af den politiske dagsorden. Her er argumentet, at CO2-afgifter alt andet lige vil føre til mindsket efterspørgsel og dermed tab af arbejdspladser, idet priserne på deres varer bliver dyrere. Desuden er I kendt for jeres store landbrugsproduktion, der står for knap 16% af Hollands samlede udledninger. Særligt de hollandske landmænd har protesteret over de nye klimaafgifter på deres produktion – og dette sætter jeres politikere under pres, da landbrugssektoren er en helt essentiel del af den hollandske økonomi. I 2022 eksporterede jeres land for knap 123 milliarder euro landbrugsvarer. 
 
Meget er på spil og jeres regering står derfor i et afgørende dilemma: På den ene side er CO2-afgifter et helt centralt redskab i den hollandske grønne omstilling. På den anden side er der ingen tvivl om, at CO2-afgifterne betyder en markant økonomisk omlægning. 

Den hollandske regering er positivt indstillet overfor, at EU indfører sin klimatold, også kaldet Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM). Den hollandske økonomi er stærkt præget af international handel, og hele 30% af den hollandske økonomi består af eksport til udlandet. Derfor mener jeres politikere, det er afgørende med implementering af en klimatold, der beskytter de hollandske virksomheders konkurrenceevne. Yderligere anses CBAM også som en vigtig del af EU’s Green Deal, da CBAM også kan presse for en grøn omstilling udenfor EU, hvilket er særdeles positivt ifølge den hollandske regering. 
 
Dog er der også flere faktorer ved klimatolden, der bekymrer jeres politikere. Jeres regering er særligt bekymret for den hollandske kemisektor, der endnu ikke er omfattet af CBAM (indtil videre omfatter klimatolden cement, jern, stål, aluminium, gødning, hydrogen og electricitet). 20% af den hollandske kemiproduktion bliver nemlig eksporteret ud af EU, og man er derfor nervøs for de økonomiske omkostninger ved, at CBAM nuværende tidspunkt kun omfatter begrænsede sektorer. Derfor presser den hollandske regering med, at klimatolden skal udvides til flere sektorer.  
 
den anden side er jeres politikere og særligt de hollandske NGO’er meget bekymrede for, hvad klimatolden kan af betydning for fattigere udviklingslande. I Holland arbejder man derfor , at CBAM skal justeres, disse lande beskyttes mest muligt. Eksempelvis har Holland foreslået, at lande, der nuværende tidspunkt er i konflikt, eksempelvis Ukraine, skal undtages fra klimatolden. 

Jeres land er meget åbne for, at CBAM skal tilpasses, så der tages højde for den økonomiske situation i de forskellige lande udenfor EU. Klimatolden er nemlig blevet kritiseret for, at den kan medføre fatale konsekvenser for fattigere lande udenfor EU: I værste fald kan CBAM resultere i, at mange virksomheder i lande med markant lavere BNP må lukke, idet den vil gøre deres varer dyrere og dermed mindre konkurrencedygtige. Det store spørgsmål er derfor: Skal klimatolden tage højde for eksportlandenes økonomiske situation? Eller skal CBAM være ens for alle eksportører? 

Ifølge de hollandske NGO’er er der ikke nogen tvivl om, hvordan klimatolden bør implementeres: CBAM må ikke trække gulvtæppet væk under befolkninger i lande udenfor EU, der har færre økonomiske ressourcer at stå imod med. På den anden side står de hollandske industrielle sektorer, der argumenterer for, at CBAM skal implementeres ligeligt for alle, så de hollandske virksomheder beskyttes bedst muligt. Hertil pointeres det, at CBAM kan være nøglen til, at lande udenfor EU også får omlagt deres produktion til at blive mere bæredygtig.

Jeres politikere står midt i et dilemma: På den ene side er jeres regering bekymrede for, at CO2-tung produktion blot rykker udenfor EU uden en fuld implementering af CBAM. Derudover er der også en bekymring for den hollandske økonomi, hvor arbejdsløsheden vil stige uden implementeringen af CBAM. På den anden side mener jeres politikere ikke, at klimatolden kan implementeres uden også at være social retfærdig. 

Løsningspakker

Hvem skal betale EU's klimatold?

Klik her

Pressemeddelelse fra direktør fra Hollands kemi-sektor

I Eerst Chemie er vi særdeles bekymrede for, hvordan vi skal opretholde vores drift som vanligt, hvis CBAM ikke bliver gjort bredere og mere omfattende. Jeg vil minde om, at kemiindustrien bidrager med lige under 16% af Hollands samlede BNP.

SMS fra amerikansk handelsdiplomat

Vi ser os nødsaget til at importere petroleum andetsteds fra, hvis EU implementerer CBAM fuldstændig. Hollandsk petroleum bliver for dyrt til, at det giver mening prismæssigt at importere. Jeg vil anbefale jer at tænke jer grundigt om inden forhandlingerne i dag.

Pressemeddelelse fra direktør fra Hollands kemi-sektor

I Eerst Chemie er vi særdeles bekymrede for, hvordan vi skal opretholde vores drift som vanligt, hvis CBAM ikke bliver gjort bredere og mere omfattende. Jeg vil minde om, at kemiindustrien bidrager med lige under 16% af Hollands samlede BNP.

SMS fra amerikansk handelsdiplomat

Vi ser os nødsaget til at importere petroleum andetsteds fra, hvis EU implementerer CBAM fuldstændig. Hollandsk petroleum bliver for dyrt til, at det giver mening prismæssigt at importere. Jeg vil anbefale jer at tænke jer grundigt om inden forhandlingerne i dag.