Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvem skal betale EU’s klimatold?

Her er jeres opgaver:   

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.  
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste. 
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter! 

Kort og godt:  

• Læs rollekort og bilag godt igennem
• Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
• Forbered en åbningstale på ét minut
• Overbevis de andre lande!

Siden år 2005 har Danmark været med i EU’s cap-and-trade-aftale, som er EU’s CO2-kvotesystem, der regulerer CO2-udledninger i EU. CO2-kvotesystemet regulerer el- og varmeproduktion, stålindustrien, glas-, cement og papirfremstilling og kommerciel luftfart, som står for ca 50 % af EU’s CO2-udledninger.  

 EU’s kvotesystem er ikke ambitiøst nok til at nå Danmarks 2030-mål, og i 2021 vedtog regeringen en national CO2-afgift, der skal gælde alle CO2-udledende virksomheder – også de virksomheder, der er fritaget EU’s CO2-kvotesystem. Virksomheder, der allerede betaler CO2-afgift til EU, skal derudover betale en lavere CO2-afgift til Danmark. Den danske CO2-afgift træder i kraft i 2025. Regeringen vil investere 7 mia. kroner i grøn teknologi og støtte de virksomheder, der bliver ramt hårdest af CO2-afgiften. Det illustrerer, hvor vigtigt det er for jeres land at skabe gode og forudsigelige rammer for den grønne omstilling, og undgå CO2-lækage, hvor danske arbejdspladser flytter ud af EU, hvor der er lavere miljøkrav.  

 Som det eneste land i EU har Danmark lagt en CO2-afgift på landbruget. En afgift som landbruget har set som konkurrencevridende og skadelig for industrien. Alle fødevarer, der importeres til Danmark, går fri af afgiften, men danske varer bliver dyrere at eksportere og at sælge indenfor Danmark sammenlignet med udenlandske konkurrenters varer. Ifølge Finans Danmark og andre eksperter vil Danmarks enegang på området blot vil føre til CO2-lækage og tab af danske arbejdspladser. Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer ser også den grønne omstilling som nødvendig, men de mener ikke, at en CO2-afgift er vejen frem. Jeres land er på den måde udfordret som frontløber i den grønne omstilling, mens det prøver at opretholde landets konkurrenceevne.  

En måling fra Tænketanken Europa viser, 64 % af danskerne er uenige i, at EU’s grønne omstilling går for stærkt. Det bekræfter jeres position som frontløbere på det grønne område, og at jeres befolkning støtter op om den grønne udvikling indenfor EU og Danmark. Danmark er derfor et af de lande ved forhandlingsbordet i dag, der er allermest åben for klimaafgifter i EU-regi, da det i højere grad vil ligestille danske virksomheder, som betaler CO2-afgift i Danmark, med udenlandske konkurrenter. 

Jeres land mener, at et tiltag som CBAM er altafgørende, for at EU kan blive grønnere uden at blive udkonkurreret af kulsort industri fra det internationale marked. Uden CBAM mener I ikke, at EU’s CO2-kvotesystem kan fungere i praksis. Som det grønne foregangsland I er, kan I næsten ikke få armene ned, når det gælder CBAM, og I øjner en mulighed for at øge den danske eksport til andre EU-lande.  

Klimadirektøren i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer byder også CBAM velkommen: “Det er godt, at vi får flere lande med på den grønne omstilling, så det ikke kun er Danmark og få andre lande, som går forrest i arbejdet.” Fødevareindustrien og jeres regering er derfor store fortalere for, at CBAM skal udvides til også at gælde landbrug og fødevarer. Regeringen mener, der er brug for en ensrettet europæisk linje til at regulere CO2-udledninger fra landbrugs- og fødevareindustrien.  

Den grønne erhvervsorganisation Green Power bifalder også CBAM, da det vil betyde at klimabevidste virksomheder i Danmark og EU får lige konkurrencevilkår med internationale virksomheder. Dog peger Green Power også på, at fattigere lande med en lav eller ikke-eksisterende CO2-beskatning vil blive hårdt ramt af CBAM. Danmarks største erhvervs- og arbejderorganisation, Dansk Industri (DI) er meget kritiske overfor CBAMs effekt på udviklingslandene. DI’s chef for global udvikling og økonomi udtaler: “I den geopolitiske situation, vi står i lige nu, er vi enige i EU, om at vi skal have et tættere partnerskab med Afrika, og så nytter det simpelthen ikke noget, at vi går ind og obstruerer det ved at kigge enøjet på det grønne.” DI’s pointe taler ind i en af CBAMs kerneproblematikker, som også optager jeres regering.  

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skriver i en rapport fra 2023, at det vigtigt for Danmark at støtte den grønne omstilling i udlandet. For eksempel har I energisamarbejder med 24 lande, hvor I blandt andet rådgiver om integration af vedvarende energi og cirkulær håndtering af affald og klimatilpasning. Jeres statsminister er meget engageret i samarbejdet IRENA, et initiativ til at udbrede vedvarende energi i Afrika. Det er altså en høj prioritet for jeres regering at inspirere lande udenfor EU til at nedsætte deres CO2-udledninger og påvirke klimapolitikker internationalt. 

Jeres land er bevidst om de konsekvenser, klimaforandringerne kan have for sårbare udviklingslande. Til internationale klimatopmøder har jeres repræsentanter gået i front for at sætte dette emne højt på den internationale dagsorden. Formen på CBAM, som den ser ud nu, tager ikke særligt hensyn til udviklingslandene, og bestemte lande indenfor EU er modstandere af en sådan forskelsbehandling. Indenfor Danmarks grænser har jeres regering prioriteret omstillingsstøtte til virksomheder, der rammes hårdest af den danske CO2-afgift, og det er derfor nærliggende at tilbyde den samme støtte til de udviklingslande, der får sværest ved at nedsætte deres CO2-aftryk. På den måde er det jeres håb, at I kan sikre bæredygtige forsyningskæder i udlandet og styrke Afrikas økonomiske og grønne udvikling.

SMS fra direktør i vindmølleindustrien SoMe-post fra NGO’en Sustainable Future