Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvor meget skal medlemslandene nedbringe deres udledninger og skal de rige lande investere i de fattige?

Her er jeres opgaver:  

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.  
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste  

• Landene har så mange karameller (milliarder euro) til rådighed, hvilket afspejler deres økonomis størrelse og råderum i forhold til at kunne investere i den grønne omstilling:
  Tyskland: 38, Frankrig: 26, Holland: 10, Danmark: 4, Italien: 0, Polen: 0, Ungarn: 0, Spanien: 0.
  Hvis I har karameller til rådighed, skal I overveje, hvilke lande I vil investere i (i hvad og hvor meget?). Hvis I ikke har karameller, skal I lægge en strategi for, hvordan I gerne vil tiltrække grønne investeringer.  
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Vi lægger ud med at høre en åbningstale på ét minut per land, hvor I fortæller, hvilke udfordringer klimaforandringerne skaber I jeres land. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!  

 

Kort og godt: 

1. Læs rollekort og bilag godt igennem 
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Forbered en åbningstale på ét minut 
4. Overbevis de andre lande! 

Jeres land er det land med det laveste BNP per. indbygger af de medlemslande, der sidder ved forhandlingsbordet i dag. Den ungarske befolkning er blandt EU’s fattigste, og økonomien er præget af stor ulighed, inflation og korruption. 

Under 2. Verdenskrig var Ungarn på tyskernes og dermed Aksemagternes side. Jeres land endte med at være en af krigens tabere og blev derefter invaderet af den kommunistiske nabo, Sovjetunionen, og var besat helt frem til Berlinmurens fald i 1989. Besættelsen bar præg af et regime med en kommunistisk økonomi, og først efter Ungarn igen blev en selvstændig republik, kunne der indføres en fri ungarsk markedsøkonomi. Den økonomiske udvikling efter overgangen til kapitalisme nåede dog ikke de ønskede resultater. Ydermere blev Ungarn særdeles hårdt ramt af Finanskrisen i 2008, hvor bl.a. EU, IMF og Verdensbanken måtte hjælpe til med økonomiske hjælpepakker på omkring 25 milliarder dollars for at bremse for de voldsomme økonomiske konsekvenser for befolkningen.  

Siden 2010 har jeres land dog opnået stor økonomisk fremgang og fra 2015 til 2020 var væksten i Ungarn dobbelt så høj som EU-gennemsnittet. Det store økonomiske opsving er sket på et senere tidspunkt sammenlignet med jeres vesteuropæiske forhandlingspartnere. Derfor er det også et stort dilemma for jeres land, at målene for den grønne omstilling i EU alt andet lige vil betyde økonomiske tab og en bremsning af en ellers for nyligt blomstrende økonomi. Og selvom den ungarske økonomi nu er præget af vækst, er det vigtigt at have for øje, at de ungarske leveomkostninger, BNP per. indbygger og lønindkomst fortsat er et af EU’s laveste.  

”Skyhøje prisniveauer, ny regulering, ødelæggelse af middelklassen”. Sådan refererede jeres premierminister Viktor Orban til Kommissionens daværende forslag til ny klimapolitik tilbage i 2021. Der var ingen tvivl om, hvad den ungarske regering mente om de nye reguleringer: ”Det er en utopisk fantasi”. For jeres land er det økonomisk tryghed og fremgang, der har 1. prioritet, og det er adskillige gange gjort klart fra jeres regering, at hvis gennemførelsen af EU’s grønne initiativer kan blive på bekostning af økonomi og arbejdspladser, så kan Ungarn ikke være med. Desuden er det også blevet pointeret, at jeres land hverken set med historiske briller eller i dag udleder mest CO2 i EU. Faktisk langt fra. I 2019 udgjorde jeres lands udledninger blot 1,7% af EU’s samlede CO2-udledninger. 

Det er derfor ikke overraskende, at når jeres premierminister spørges til, hvem der skal bære det grønne læs i EU, er svaret: I hvert fald ikke de fattigere EU-stater. Men medlemslandene i EU presser på for at højne ambitionerne i EU’s grønne planer: Europa-Kommissionen har blandt andet konkluderet, at Ungarns 2030-mål for grønnere udnyttelse af energikilder er uambitiøse i sammenligning med andre EU-lande. Og det er særligt på energiområdet, at jeres land sakker bagud – over 1/3 del af jeres lands CO2-udledninger kommer fra energisektoren, og jeres regerings bud på grønnere energi i fremtiden er at overgå til den omdiskuterede atomkraft, som de fleste EU-lande er meget skeptiske overfor.

Det er ikke længe siden, at hjulene i den ungarske industri for alvor blev sat i gang, og det har betydet, at jeres land er sakket bagud ifht. mange andre EU-lande, når det gælder Fit for 55-målene. Faktisk er udviklingen på CO2-området for jeres land i flere perioder gået decideret i den forkerte retning – bl.a. i årene mellem 2013 og 2019, hvor CO2-udledningerne igen steg markant.  
Jeres regering går dog fortsat efter at overholde de mål i Fit for 55-lovpakken, som I har forpligtet jer til. For at nå i mål kan det vise sig at blive afgørende, at udlandet kan lave grønne investeringer i forskellige sektorer i jeres land. Herunder: 
 
· Transportsektoren, hvis CO2-udledninger er steget med over 19% fra 2005 til 2019. Indenfor bæredygtig transport har særligt Tyskland både know-how og kapital til at gøre en forskel i Ungarn. Bemærk, at Tyskland har hele 38 milliarder euro til rådighed i dag.  
· Landbrugssektoren, hvis CO2-udledninger er steget med 16% fra 2005 til 2019, hvor eksempelvis Danmark har innovative løsninger. 
· Energisektoren, hvor der allerede er investeringsaftaler med Rusland, og hvor jeres regering i fremtiden vil satse på atomkraft. Et andet land ved forhandlingsbordet i dag, der også er særdeles positivt indstillede overfor atomkraft, er bl.a. Frankrig.  
 
Kort og godt: For at jeres land skal have en chance for at komme i mål med Fit for 55-målene uden massive økonomiske omkostninger, er der afgørende, at jeres land kan tiltrække investeringer fra udlandet.

Klimaaktivister blokerer indgangen til det ungarske parlament Udtalelse fra Estée Gábor