Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvor meget skal medlemslandene nedbringe deres udledninger og skal de rige lande investere i de fattige?

Her er jeres opgaver:  

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.  
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste  

• Landene har så mange karameller (milliarder euro) til rådighed, hvilket afspejler deres økonomis størrelse og råderum i forhold til at kunne investere i den grønne omstilling:
  Tyskland: 38, Frankrig: 26, Holland: 10, Danmark: 4, Italien: 0, Polen: 0, Ungarn: 0, Spanien: 0.
  Hvis I har karameller til rådighed, skal I overveje, hvilke lande I vil investere i (i hvad og hvor meget?). Hvis I ikke har karameller, skal I lægge en strategi for, hvordan I gerne vil tiltrække grønne investeringer.  
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Vi lægger ud med at høre en åbningstale på ét minut per land, hvor I fortæller, hvilke udfordringer klimaforandringerne skaber I jeres land. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!  

 

Kort og godt: 

1. Læs rollekort og bilag godt igennem 
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Forbered en åbningstale på ét minut 
4. Overbevis de andre lande! 

Efter 2. verdenskrig lå Tysklands storbyer og ellers så omfattende økonomi i ruiner. Sovjetunionen satte sig tungt på Østtyskland (DDR), mens Vesten hurtigt fik gang i genopbygningen i Vesttyskland gennem bl.a. Marshall-hjælpen og massive investeringer. Derudover blev Vesttyskland medlem af Kul- og Stålunionen i 1956, hvilket skabte fundamentet for en vild økonomisk vækst op gennem 1950’erne og indtil 1980’erne – perioden blev også kendt som Wirtschaftswunder, hvor bilfabrikker, tung industri og kemikaliesektoren buldrede frem og blev verdensførende. Væksten havde dog også en bagside, nemlig en voldsom udledning af CO2 og andre drivhusgasser fra landets omfattende industri. 

I dag er Tyskland et af de rigeste lande i Europa med et BNP per indbygger på hele 350.000 kroner per år. Flere af EU’s østeuropæiske medlemmer har påpeget, at Tyskland derfor står relativt bedre rustet til at omstille deres økonomi til en mere klimavenlig praksis. Dels er befolkningen højtuddannet og kan hurtigt (efter)uddannes til klimavenlig produktion og dels har man den tekniske infrastruktur til at kunne blive verdensførende indenfor f.eks. solcelle- og brintproduktion. Tysklands regering vil dog gerne gå forsigtigt frem og sikre, at den grønne omstilling ikke kommer til at koste vækst og arbejdspladser i f.eks. bilindustrien, der beskæftiger op mod 2 millioner indbyggere.  
 

Tyskland vil gerne have hele Europa med på vognen, hvor alle bidrager så meget de kan til CO2-reduktionerne. Alle skal med på målsætningen om 55% og Tyskland kan også godt gå længere end det.  
Det kan man bl.a. fordi, at landet historisk har haft bedre forudsætninger for at opnå sin velstand: Landet er historisk set den suverænt største udleder af CO2 i EU (nr. 2 er Frankrig med under den halve mængde).  

Den tyske regering forstår dog også godt, at hvis alle skal op på 55%, så vil det kræve massiv hjælp til de fattigste EU-lande, der i forvejen kæmper med økonomisk ulighed, arbejdsløshed og brain-drain (de mest veluddannede flytter til de vestlige lande). Tyskland har oprettet en særlig fond, der årligt hjælper med den grønne omstilling i andre lande med over 40 mia. kroner, men vil ikke blot uddele pengene uden at kræve noget til gengæld: Tyskerne kræver demokrati, langsigtede planer og brugen af tyske klimaløsninger.

Tyskland har altid investeret massivt i omverdenen. Den grønne omstilling kræver millioninvesteringer i alle sektorer, hvilket særligt Øst- og Sydeuropa er enormt afhængige af. 400.000 tyskere arbejder med grøn teknologi og det er en succeshistorie, der skal bygges videre på. Den tyske regering ser derfor masser af muligheder i at investere i for eksempel:  

• omstillingen til vindkraft (f.eks. den tyske virksomhed Siemens) 
• udviklingen af en mere grøn transportindustri med mere energieffektive skibsmotorer (MAN, Mercedes) 
• elbiler i alle prisklasser (Volkswagen, Audi, BMW) 
• infrastruktur for ladestandere til elbiler (Siemens, Bosch) 
• solcelleanlæg (SolarWorld, Antec, AE Solar) 

Det giver således god mening at finde ud af, hvordan jeres karameller skal fordeles på investeringer i særligt Spanien, Polen, Ungarn og Italien. Det skal hjælpe disse lande med at nedbringe deres GHG-udledninger, men selvfølgelig også give tyske virksomheder mulighed for at tjene flere penge.

Husk at antallet af karameller, der investeres, afhænger af, hvorvidt I vælger løsningspakke 1 eller 2! 

E-mail fra Klima Allianz Deutschland E-mail fra Deutsches Greentech