Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvor meget skal medlemslandene nedbringe deres udledninger og skal de rige lande investere i de fattige?

Her er jeres opgaver:

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste
• Landene har så mange karameller (milliarder euro) til rådighed, hvilket afspejler deres økonomis størrelse og råderum i forhold til at kunne investere i den grønne omstilling: Tyskland: 38, Frankrig: 26, Holland: 10, Danmark: 4, Italien: 0, Polen: 0, Ungarn: 0, Spanien: 0.
  Hvis I har karameller til rådighed, skal I overveje, hvilke lande I vil investere i (i hvad og hvor meget?). Hvis I ikke har karameller, skal I lægge en strategi for, hvordan I gerne vil tiltrække grønne investeringer.
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!

Kort og godt:

1. Læs rollekort og bilag godt igennem
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Forbered en åbningstale på ét minut
4. Overbevis de andre lande!

Efter 2. verdenskrig lå Europas økonomi i ruiner, og Spanien var ingen undtagelse. Foruden en verdenskrig fandt desuden en ødelæggende borgerkrig sted i Spanien i perioden 1936-1939, som endte med en sejr til generalen Francisco Franco og starten på hans autoritære regime, der endte med at vare helt indtil hans død i 1975. Borgerkrigen efterlod Spanien i en økonomisk krise, der var mere alvorlig og langvarig end i andre europæiske lande efter afslutningen på 2. verdenskrig. Og mens andre lande efter krigen fik pumpet penge ind i nationaløkonomien takket være bl.a. massive amerikanske investeringer og Marshall-hjælpen, var Spanien efter krigen meget isoleret både politisk og økonomisk.

Det ændrede sig dog i slutningen af 1950’erne, og den spanske økonomi voksede meget hurtigt op gennem 1960’erne og 1970’erne. Det skete dog i vid udstrækning på bekostning af klimaet, da den spanske industri og ikke mindst den omfattende internationale handel udledte massive mængder CO2.

Afslutningen på Francos diktatur og overgangen til demokrati i slutningen af 1970’erne gjorde, at det blev muligt for Spanien at blive medlem af EU – dengang Det Europæiske Økonomiske Fællesskab – i 1986. Det har givet Spanien et mærkbart økonomisk rygstød, både på grund af den direkte økonomiske støtte, som EU bidrager med til landet og på grund af den interne handel i EU.

Spanien er dog ikke et af de rigeste lande rundt om forhandlingsbordet i dag, og det ligger under EU-gennemsnittet i forhold til BNP per indbygger. Samtidig ligger Spanien i den lave ende hvad angår udledninger af drivhusgasser per indbygger, og i dagens forhandlinger er det det EU-land, der udleder allermindst per indbygger.

Spanien mener, at det er vigtigt, at alle EU-lande bidrager til CO2-reduktionerne, og man vil gerne være med til at indgå ambitiøse aftaler på klimaområdet. Samtidig mener man i Spanien, at hvis alle EU-lande skal kunne bidrage til de ambitiøse målsætninger, er det helt afgørende, at EU tilbyder økonomisk støtte i form at direkte finansielle bidrag samt billige lån til de lande, der har brug for det. Det mener Spanien, at Spanien har.

Samtidig møder de grønne planer massiv modstand internt i Spanien, og det er en hårfin balancegang, der skal til for at sikre, at befolkningen er med ombord. I jeres lande kæmper I stadig med jævne mellemrum med høj arbejdsløshed, og befolkningen er bekymret for den økonomiske udvikling og deres privatøkonomi. Hvis priserne stiger, vil de kunne mærke det på pengepungen, og det kan ende med at få konsekvenser for befolkningens opbakning til jeres regering.

Spanien har i sin egen klimalov fra 2021 forpligtet sig til at reducere egne udledninger med 23% i 2030. Det mål er siden ændret til 32%, men det ligger fortsat en del under EU-målet om en reduktion på 55% i 2030. Hvis I skal højere op end de 32%, vil I derfor have en forventning om, at der følger nogle gavmilde pengegaver med i pakken samt lovning om store investeringer. I mener, at de lande i EU, der både er meget rige og har udviklet en masse know-how om løsninger i den grønne omstilling har et stort medansvar for, at de mindre ressourcerige lande kommer med på den grønne vogn.

Spanien har et stort ønske om at tiltrække både investeringer og gode, grønne løsninger fra andre lande. På grund af jeres lands klima samt geografiske placering er der nogle områder, I er særligt interesserede i at tiltrække investeringer til:

• Solenergi – fordi I er det land i EU, der har allerflest soltimer i løbet af året
• Vindenergi – både onshore og offshore, det vil sige både på land og på havet
• Power-to-X: særligt produktion af ’grøn brint’ gennem elektrolyse, hvor man bruger grøn energi fra for eksempel vindmøller til at spalte vandmolekyler (H2O) til brint (H2) og ilt (O)

I har derfor en interesse i at finde ud af, hvordan I kan overbevise Tyskland, Frankrig, Holland og Danmark om at investere deres karameller i jeres land. Der er lidt forskel på, hvad de hver især er gode til, når det kommer til den grønne omstilling – nogle har for eksempel mange årtiers erfaring med vindenergi, mens andre mener, at atomkraft er vejen frem. I skal derfor undersøge, hvilke landes investeringer, der vil give mest mening for jer. Nogle af dem vil nok også lægge pres på jer for at sætte et mere ambitiøst reduktionsmål end 32% i 2030, så I skal forberede jer på, at det godt kan blive nogle hårde forhandlinger.

SoMe-post fra NGO’en Green Transition NOW! SMS fra jeres rådgiver