Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvor meget skal medlemslandene nedbringe deres udledninger og skal de rige lande investere i de fattige?

Her er jeres opgaver:  

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.  
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.

• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste  
• Landene har så mange karameller (milliarder euro) til rådighed, hvilket afspejler deres økonomis størrelse og råderum i forhold til at kunne investere i den grønne omstilling:
  Tyskland: 38, Frankrig: 26, Holland: 10, Danmark: 4, Italien: 0, Polen: 0, Ungarn: 0, Spanien: 0.
  Hvis I har karameller til rådighed, skal I overveje, hvilke lande I vil investere i (i hvad og hvor meget?). Hvis I ikke har karameller, skal I lægge en strategi for, hvordan I gerne vil tiltrække grønne investeringer.  
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Vi lægger ud med at høre en åbningstale på ét minut per land, hvor I fortæller, hvilke udfordringer klimaforandringerne skaber I jeres land. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!  

 

Kort og godt: 

1. Læs rollekort og bilag godt igennem 
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Forbered en åbningstale på ét minut 
4. Overbevis de andre lande! 

I dag har Polen en lav men stabil økonomi med et udviklet marked, og jeres BNP per indbygger ligger på en 23. plads (ud af 27) i EU. Folkerepublikken Polen eksisterede fra 1947-1989, og var en sovjetisk marionetstat (et land, som formelt set er selvstændigt, men som i praksis styres af en stormagt), hvor sovjetloyale polske kommunister havde total kontrol over landet og ikke fik landets økonomi genetableret i efterkrigstiden. Fra 1989-1991 gennemgik Polen en demokratisering, som satte en stopper for den sovjetloyale magt, men den store økonomiske vækst begyndte først i 2004, da landet blev medlem af EU, og som resultat betragtes Polen i dag som den mest økonomisk succesfulde postkommunistiske nation. Medlemskabet har altså givet stabil økonomisk grobund for at styrke handelsforholdene med andre europæiske lande, hvilket ses i forhold til eksport indenfor: 

• Bilindustrien 
• Teknologi 
• Energisektoren (kul) 
• Landbrug (forarbejdet frugt, grønt, mælkeprodukter, kød og korn) 

Med en lav men stabil økonomi siden 2004 ligger Polen i den lave ende af EU, hvilket betyder, at det ikke er et velstående land. Dette gør det meget sværere for landet at investere i den grønne omstilling, da bekæmpelsen af klimaforandringer er forbundet med store omkostninger, som Polen ikke har. Siden industrialiseringen har Polen været det fjerde land i Europa med de største GHG-udledninger (drivhusgasser) efter Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Kul, som udleder store mængder CO2, er den største kilde til energi i Polen, og grøn energi (vindkraft) udgjorde kun 9% i 2021. Som i alle andre lande udleder nogle sektorer mere CO2 end andre, og fordelingen af drivhusgasser ser således ud: 

• Energi: 84,16% 
• Land- og skovbrug: 8,52% 
• Industri: 6,15% 
• Affald: 1,17% 

Polens afhængighed af kul har fået landet til at modarbejde EU’s klimamål om CO2-neutralitet i 2050, og da alle beslutninger i EU træffes i konsensus (bred enighed), kan dette spænde seriøse ben for EU’s klimakamp. Forklaringen bag det polske veto er netop jeres økonomiske afhængighed af opgravning og forbrænding af kul, så hvis I opgiver brugen af kul, vil det medføre et markant økonomisk tab for et allerede fattigt land. Da bekæmpelsen af klimaforandringer er forbundet med ekstra store omkostninger for fattige lande, har Polen derfor bedt EU om økonomisk kompensation (tilskud) for at kunne sige ja til klimamålene. EU har besluttet at give Polen 932 mio. kr. i kompensation fra 2020-2027 som hjælp til at bekæmpe klimaforandringer uden økonomiske tab. 

Ulig mange andre EU-lande ser I atomkraft som godt for klimaet, men da Polen er et fattigt land, har I ikke selv pengene til at investere i grøn energi. Heldigvis vil mange rige lande (i og uden for EU) gerne lave grønne investeringer i polsk atomkraft. Det giver derfor god mening, I har støttet op om det kontroversielle EU-lovforslag (den grønne taksonomi), der kategoriserer naturgas og atomkraft som bæredygtigt. Det vil sige, at atomkraftproduktionen nu er berettiget til grønne investeringer, der fremmer bæredygtige økonomiske aktiviteter. Kritikere af lovforslaget frygter, de penge EU har øremærket til grønne investeringer risikerer at ende som investeringer af atomkraft og fossilgas. Det kan i værste fald føre til, at EU binder sig til naturgas og atomkraft i mange år efter 2030 samt greenwashing (en form for spin hvor man markedsfører noget som mere bæredygtigt, end det er). 

I 2021 tilbød Frankrig at bygge 6 atomkraftværker i Polen, hvilket ville gøre 40% af elektriciteten grøn og sænke drivhusgasserne med 55 mio. ton årligt. Men USA kom med et bedre tilbud om investering i polsk atomkraft, hvilket I har sagt ja til. Inden projektet dog kunne gå i gang, satte EU en stopper for det, da en grøn investering indenfor EU, gavner (rige) medlemslande. Dette betyder, at Frankrig og andre rige EU-lande igen kan byde ind med atomkraft i Polen. Af denne grund har I formet politiske alliancer i 2023 med følgende 12 medlemslande, der også er for atomkraft i EU’s energipolitikker:  

• Rumænien 
• Bulgarien 
• Slovenien 
• Tjekkiet 
• Sverige 
• Italien 
• Slovakiet 
• Polen 
• Ungarn 
• Kroatien 
• Nederlandene  
• Finland 

SoMe-post fra NGO’en Climate Justice Poland E-mail fra politiker Elżbieta Schopenhauer