Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvor meget skal medlemslandene nedbringe deres udledninger og skal de rige lande investere i de fattige?

Her er jeres opgaver:  

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.  
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.

• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste  
• Landene har så mange karameller (milliarder euro) til rådighed, hvilket afspejler deres økonomis størrelse og råderum i forhold til at kunne investere i den grønne omstilling:
  Tyskland: 38, Frankrig: 26, Holland: 10, Danmark: 4, Italien: 0, Polen: 0, Ungarn: 0, Spanien: 0.
  Hvis I har karameller til rådighed, skal I overveje, hvilke lande I vil investere i (i hvad og hvor meget?). Hvis I ikke har karameller, skal I lægge en strategi for, hvordan I gerne vil tiltrække grønne investeringer.  
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!  

 

Kort og godt: 

1. Læs rollekort og bilag godt igennem
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Forbered en åbningstale på ét minut
4. Overbevis de andre lande! 

Efter 2. verdenskrig lå Europas økonomi i ruiner og Holland var ingen undtagelse. I 1946 var det økonomiske output kun 27% af, hvad det var før krigen. Takket være bl.a. massive amerikanske investeringer og Marshall-hjælpen, voksede den hollandske økonomi meget hurtigt op gennem 1950’erne og 1960’erne. Det skete dog i vid udstrækning på bekostning af klimaet, da den hollandske industri og ikke mindst den omfattende internationale handel udledte massive mængder CO2.  

Holland nød derudover godt af at være medlem af Kul- og Stålunionen, hvor man kunne handle toldfrit sammen med Italien, Frankrig, Vesttyskland, Belgien og Luxembourg. Det styrkede Hollands rolle som et handelsknudepunkt i Europa, hvor varer fra hele kontinentet blev udskibet for enden af store floder som Rhinen, Meuse og Eems. 

I dag er Holland et af de rigeste lande i EU og eksporterer årligt varer for næsten én trillion euro (tredjemest i EU efter Frankrig og Tyskland). Ud af de otte lande, der skal forhandle i dag, er det kun Danmark der er rigere. Hollands bruttonationalprodukt lyder således på hele 43.310 euro per indbygger.
Til gengæld er Holland det vestlige EU-land der udleder allerflest drivhusgasser per indbygger (9,8 tons). Altså mere end kul- og gasafhængige lande som Ungarn og Polen.

Holland vil gerne have hele Europa med på vognen, hvor alle bidrager så meget de kan til CO2-reduktionerne. Alle skal med på målsætningen om 55% og Holland kan også godt gå længere end det.  
Det kan man bl.a. fordi, at landet historisk har haft bedre forudsætninger for at opnå sin velstand og har en veluddannet befolkning, der hurtigt kan omskoles til grønne jobs.  
 
Det har dog ikke altid været sådan. Den hollandske regering var langt bagud med reduktionerne indtil 2019, hvor 900 borgere tvang regeringen til at accelerere den grønne omstilling gennem en dom i Højesteret, der tvang politikerne til at gøre mere, hurtigere. Derefter kom der for alvor skred i den grønne omstilling med lavere fartgrænser, strengere krav til landbruget og et større fokus på bæredygtig energi.  
 
Den hollandske regering har derfor øjnene stift rettet mod 55% reduktion i 2030, men forstår dog også godt, at hvis alle skal op på 55%, så vil det kræve hjælp til de fattigste EU-lande. Lande, der i forvejen kæmper med økonomisk ulighed, arbejdsløshed og brain-drain (de mest veluddannede flytter til de vestlige lande).

Holland har altid investeret massivt i omverdenen. Den grønne omstilling kræver millioninvesteringer i alle sektorer, hvilket særligt Øst- og Sydeuropa er enormt afhængige af. Op mod 200.000 hollændere arbejder med grøn teknologi og det er en succeshistorie, der skal bygges videre på. Den hollanske regering investerer derfor i grønne løsninger i hele verden gennem deres Dutch Fund for Climate and Development. Der er særligt gode muligheder for at investere i:  

• Elektrolyse – produktion af grøn hydrogen (Nouryon, Gasunie) 
• Energiproduktion med grøn hydrogen (f.eks. den hollandske virksomhed Shell) 
• Offshore vindenergi (Royal Van Oord)
• CO2-indsamling, carbon capture (Perpetual Next) 
• Varmepumper (Triple Solar) 

Det giver således god mening at finde ud af, hvordan jeres karameller skal fordeles på investeringer i særligt Spanien, Polen, Ungarn og Italien. Det skal hjælpe disse lande med at nedbringe deres GHG-udledninger, men selvfølgelig også give hollandske virksomheder mulighed for at tjene flere penge. Tal med landene om deres behov og ønsker.  

Husk at antallet af karameller der investeres afhænger af, hvorvidt I vælger løsningspakke 1 eller 2! 

Sure landmænd blokerer motorvejene! Opkald fra Bart Broekhuizen