Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvor meget skal medlemslandene nedbringe deres udledninger og skal de rige lande investere i de fattige?

Her er jeres opgaver:  

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.  
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.

• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste  
• Landene har så mange karameller (milliarder euro) til rådighed, hvilket afspejler deres økonomis størrelse og råderum i forhold til at kunne investere i den grønne omstilling:
  Tyskland: 38, Frankrig: 26, Holland: 10, Danmark: 4, Italien: 0, Polen: 0, Ungarn: 0, Spanien: 0.
  Hvis I har karameller til rådighed, skal I overveje, hvilke lande I vil investere i (i hvad og hvor meget?). Hvis I ikke har karameller, skal I lægge en strategi for, hvordan I gerne vil tiltrække grønne investeringer.  
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Vi lægger ud med at høre en åbningstale på ét minut per land, hvor I fortæller, hvilke udfordringer klimaforandringerne skaber I jeres land. Nu gælder det om at komme med gode argumenter! 

Kort og godt: 

1. Læs rollekort og bilag godt igennem 
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Forbered en åbningstale på ét minut 
4. Overbevis de andre lande! 

Frankrig er i dag et af de europæiske lande med den højeste BNP per indbygger, og denne vækst ligger på et stabilt økonomisk grundlag, der startede allerede i efterkrigstiden. I 1950 tog jeres udenrigsminister Robert Schuman initiativet til Kul- og Stålunionen (forløber for EU), som var et fællesskab, hvis formål bl.a. var at styrke de europæiske handelsforhold. Fællesskabet har spillet en vigtig rolle for Frankrigs økonomi og medførte højkonjunktur i perioden 1945-1975, hvor landet oplevede en årlig økonomisk vækst på 5% (normen er 1,5-2%). Det har derfor givet Frankrig god økonomisk grobund for at styrke handelsforholdene med andre europæiske lande, hvilket ses i forhold til eksport indenfor: 

• Bil- og flyindustrien 
• Landbruget (kød, mælkeprodukter, hvede og sukker) 
• Stål og cement 
• I nyere tid grøn teknologi og energi  

Med en stærk økonomi i 80 år er Frankrig i dag et velstående land, hvilket gør det nemmere at investere i den grønne omstilling end for fattige lande, da kampen mod klimaforandringer er forbundet med meget store omkostninger. Siden industrialiseringen har Frankrig været det tredje land i Europa med de største GHG-udledninger (drivhusgasser) efter Tyskland og Storbritannien, men efter den første oliekrise (1973) har I reduceret jeres udledninger af drivhusgasser ved at prioritere atomkraft over olie, gas og kul, og siden 1980’erne har det været jeres største kilde til energi. Da atomkraftværker ikke udleder CO2, er det med til at reducere jeres GHG-udledninger, hvorfor Frankrig i dag er et af de mindst drivhusgasudledende lande i EU. Som i alle andre lande udleder nogle sektorer mere CO2 end andre, og fordelingen af drivhusgasser ser således ud: 

• Transport: 29% 
• Land- og skovbrug: 21% 
• Industri: 18% 
• Bolig: 18% 
• Energi: 10% 
• Affald: 4% 

Den franske præsident Emmanuel Macron har påpeget, at lande, der har de største klimaudfordringer, samtidig er de lande, der har de største problemer med finansiering på grund af store gældsbyrder, som eksempelvis Polen. Som en del af EU’s klimalov skal unionen være klimaneutralt fra 2050, men Polen, hvis primære energikilde er kul, har fået lov til at blive undtaget fra aftalen. Det er blevet mødt med stærk kritik fra Macron, som understreger, at Polen ikke bør være berettiget til at modtage grøn økonomisk støtte fra EU, medmindre Polen sænker deres CO2-niveau. Frankrig, som har en magtfuld og central rolle i EU, har generelt stor indflydelse på, hvordan fattigere medlemslande skal forholde sig til EU’s klimamål, samt hvor store sanktionerne er, hvis de ikke makker ret. 

Ulig mange andre EU-lande ser I atomkraft som godt for klimaet, og i dag bidrager 56 atomkraftværker med 70% af landets energiproduktion. Det er en større andel end i noget andet land i verden. Det giver derfor god mening, at I har støttet op om det kontroversielle EU-lovforslag ‘den grønne taksonomi’, der kategoriserer både naturgas og atomkraft som grønne energikilder. Det vil sige, at investeringer i atomkraftproduktionen nu kan kategoriseres som ‘grønne’ investeringer. Kritikere af lovforslaget frygter, at de penge EU har øremærket til grønne investeringer risikerer at ende som investeringer af atomkraft og fossilgas. Det kan i værste fald føre til, at EU binder sig til naturgas og atomkraft i mange år efter 2030 samt greenwashing (en form for spin hvor man markedsfører noget som mere bæredygtigt og grønt, end det egentlig er). 

For at åbne op for flere grønne (og lukrative) investeringer har I valgt at bruge 172 mia. kroner på grøn industri inden 2030, hvilket forventes at skabe 40.000 nye jobs, og samtidig har både Danmark og Sverige også investeret flere milliarder kroner i grøn industri i Frankrig. I 2023 er I desuden gået i gang med at forme politiske alliancer med følgende 12 medlemslande, der også er for atomkraft i EU’s energipolitikker:

• Rumænien 
• Bulgarien 
• Slovenien 
• Tjekkiet 
• Sverige 
• Italien 
• Slovakiet 
• Polen 
• Ungarn 
• Kroatien 
• Nederlandene  
• Finland
  

Husk at antallet af karameller der investeres afhænger af, hvorvidt I vælger løsningspakke 1 eller 2! 

SoMe-post fra NGO’en Climate Action YES! Radiointerview med Simone Dumas