Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Hvor meget skal medlemslandene nedbringe deres udledninger og skal de rige lande investere i de fattige?

Her er jeres opgaver:  

• Først skal I læse denne side, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for jeres land i forhold til dagens dilemma. I kan finde nyttig statistik ved at trykke på lyspæren på den forrige side.  
• Længere nede på siden kan I se de to mulige løsningspakker, som I senere skal forhandle med de andre EU-medlemslande om. Læs dem godt igennem.

• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste  
• Landene har så mange karameller (milliarder euro) til rådighed, hvilket afspejler deres økonomis størrelse og råderum i forhold til at kunne investere i den grønne omstilling:
  Tyskland: 38, Frankrig: 26, Holland: 10, Danmark: 4, Italien: 0, Polen: 0, Ungarn: 0, Spanien: 0.
  Hvis I har karameller til rådighed, skal I overveje, hvilke lande I vil investere i (i hvad og hvor meget?). Hvis I ikke har karameller, skal I lægge en strategi for, hvordan I gerne vil tiltrække grønne investeringer.  
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Vi lægger ud med at høre en åbningstale på ét minut per land, hvor I fortæller, hvilke udfordringer klimaforandringerne skaber I jeres land. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!  

 

Kort og godt: 

1. Læs rollekort og bilag godt igennem 
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Forbered en åbningstale på ét minut 
4. Overbevis de andre lande! 

Den danske befolkning er det tredjerigeste folkefærd i EU – og I har det højeste BNP per indbygger ud af de otte lande i dagens spil. I takt med væksten i den danske økonomi, er danskernes forbrug steget, og selvom I repræsenterer et af EU’s mindre lande arealmæssigt, så har danskerne et af de højeste klimaaftryk per indbygger i verden (se fakta-ark). Det neutrale Danmark blev ikke lige så hårdt ramt som andre europæiske økonomier under Anden Verdenskrig, og efterkrigstidens 50’ere og 60’ere betød for Danmark en effektivisering og opblomstring af industrien og landbruget. Men væksten var CO2-tung.

Et stort fokus i dansk politik har været og er stadigvæk at få vendt skuden og afkoble økonomisk vækst fra øgede CO2-udledninger. Har danskerne haft succes med det? Et økonomisk vindmølle-eventyr op gennem 1980’erne skabte grobund for en effektiv grøn omstilling. Med jeres lands geografiske placering er Danmark det land i verden, der kan afdække den største andel af elproduktionen med grøn strøm fra blandt andet vindmøller. Grøn og effektiv udnyttelse af energiressourcer er en af de helt store grunde til, at Danmark har kunne omstille sig, uden at det har bremset for den økonomiske vækst og hæmmet beskæftigelsen. I dag udgør vedvarende energi lige under halvdelen af det samlede energiforbrug i Danmark, hvilket er dobbelt så meget som EU-gennemsnittet. 

Den danske regering har sat sig for at barbere 70% af CO2-udledningerne inden 2030. Det er både mere end de fleste andre stater ved forhandlingsbordet i dag, og mere end de 55% som EU har forpligtet sig til i Fit for 55. Jeres land har et internationalt ry som “grøn frontløber” og “verdensmester i bæredygtighed”, og Danmark er flere gange blevet kåret som verdens mest bæredygtige land.  
 
Men flere forskere, NGO’er og grønne tænketanke har indvendinger mod ideen om det grønne Danmark: 1. Danmark har ambitiøse mål, men ikke konkrete planer for, hvordan de skal indfries, og 2. FN’s territorialprincip indebærer, at CO2-udledninger tilskrives de lande, de finder sted i, så både import af forbrugsvarer og international transport tæller ikke med i Danmarks klimaregnskab, hvilket kan vise sig at blive afgørende for CO2-regnskabet. I 2020 stod den internationale transport for 48% af de danske CO2-udledninger. 
 
Jeres land er kendt for sine ambitiøse klimamål, men bliver også kritiseret for ikke at kunne indfri løfterne. For jeres statsminister Mette Frederiksen er der dog ikke nogen tvivl om, hvem der skal bære det grønne læs i EU: “Jeg vil gerne understrege, at verdens rigeste lande bliver nødt til at levere. Og Danmark er klar til at gøre det. Vi vil øge vores bistand til klimaudvikling i de fattigste lande”

Der står ofte ‘made in Danmark’ på de vindmøller og vandpumper, der står rundt omkring i verden. Det er fordi, at Danmark har en lang tradition for at udvikle bæredygtig teknologi såsom vindenergi, solenergi og fjernvarme. Danmark er europamester i at eksportere energiteknologi til udlandet – hvert år eksporterer Danmark for over 100 milliarder af kroner energiteknologi, og denne eksport har enormt potentiale til at vokse sig endnu større.  
 
På grund af den grønne omstilling efterspørges der i høj grad bæredygtige brændstoffer- og energikilder, som Danmark har ekspertise i. Fordi EU’s medlemsstater vil gøre sig uafhængige af russisk gas ifbm. krigen i Ukraine, er denne efterspørgsel kun blevet endnu større. Særligt Danmarks største europæiske handelspartner, Tyskland, har tidligere været storimportør af russisk gas. At der er blevet sat turbo på de grønne investeringer fra udlandet, kan vise sig at blive det rene eksporteventyr for de danske virksomheder og særligt også i lande som Ungarn og Polen, der også sidder ved forhandlingsbordet i dag. Disse lande er nemlig fortsat afhængige af kulafbrænding. Leverancen af grøn energi er et stort spørgsmål i EU’s ambitiøse klimamål – og her peger pilen i dansk retning. Særligt de danske energivirksomheder såsom Vestas, Ørsted eller Danfoss har særdeles gode muligheder for at levere grønne energiløsninger til udlandet.
 
Husk at antallet af karameller, der investeres, afhænger af, hvorvidt I vælger løsningspakke 1 eller 2! 

Pressemeddelelse fra De Grønne NGO’ers Forening Mail fra jeres politiske rådgiver