Danmark

I er en delegation af klimadiplomater, der repræsenterer den danske regering, og I har ansvaret for at lægge en strategi for dagens forhandlinger, der stemmer overens med Danmarks interesser. Her er jeres opgaver:

• Først skal I læse dette rollekort, der giver jer en introduktion til, hvad det er for et land, I repræsenterer, og hvilke udfordringer det står overfor i forhold til klimaforandringer.
• Når I er færdige med dette rollekort, skal I bladre videre til det næste rollekort, som er specifikt for det dilemma, spillet handler om. Her vil I også blive introduceret for to mulige løsningspakker.
• I skal læse det næste rollekort og de forskellige bilag (lyspære og megafon) godt igennem.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes er bedst. Når I har gjort det, skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste.
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!

Kort og godt:
1) Læs rollekort og bilag godt igennem
2) Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst (næste side)
3) Overbevis de andre lande!

Hovedstad: København
Sprog: Dansk
Indbyggertal: 5,9 millioner
Styreform: Parlamentarisk konstitutionelt monarki
Officielt sprog: Dansk
Valuta: Den danske krone

I skal repræsentere Danmark, hvis befolkning på 5,9 millioner mennesker blot udgør 1,3% af EU’s samlede antal indbyggere. I har altså at gøre med en medlemsstat, der ikke udgør den største del af EU’s befolkning. Dog er danskerne et af de folkefærd i EU, der udleder mest CO2 per indbygger i sammenligning med de andre af EU’s medlemsstater. På trods af, at 50% af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder, har danskerne fortsat et af verdens højeste klimaaftryk. Klik på megafonen og lyspæren i toppen af siden for mere generel information om Danmark.

Selvom jeres land ligger i den høje ende i udledningen af CO2 per indbygger, ses Danmark også som et foregangsland både i Europa, men også resten af verden, når det gælder klimaområdet. I 2022 blev Danmark kåret for anden gang som verdens mest bæredygtige land af Environmental Performance Index, EPI, der udarbejdes af de to amerikanske universiteter, Yale og Colombia. Dette betyder dog ikke, at Danmark ikke også er i fare for fremtidens klimaforandringer som mange andre nationer rundt omkring i verden. Danmark er nemlig et af Europas fladeste nationer og besidder desuden en af Europas længste kystlinjer på hele 7000 kvm. Danmark er derfor særligt i risiko for massive oversvømmelser.

Ifølge klimaeksperter er der to konsekvenser ved klimaforandringerne, der kan blive alvorlige for Danmark: Voldsommere vejr og stigende vandstand i havet. Mere voldsomme mængder af nedbør kan blive et problem for Danmark, der ligger i Norden, hvor vejrforholdene i forvejen er karakteriseret ved meget regn. I Danmark er den årlige mængde nedbør steget med 100 millimeter de sidste 150 år, mens gennemsnitstemperaturen er steget med 1,5 grader, og den stigning vil ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) fortsætte.

Vandstanden i verdenshavene stiger som følge af varmere klima. Ifølge undersøgelser og beregninger fra en række klimaforskere, vil vandstanden omkring Danmark stige 0,3-0,6 meter frem mod år 2100. Det lyder måske ikke af ret meget, men faktisk vil det betyde, at en stor del af indre København, Aalborg samt halvdelen af Lolland vil stå under vand – medmindre det lykkes at kystsikre ordentligt og i tide. Både byer og infrastruktur som bygninger og transportnetværket vil blive påvirket af oversvømmelser fra flere kraftige skybrud, mere nedbør og stigende vandstand. Det kan få den betydning, at en hulens masse danskere må finde et andet sted at bo, hvis ikke der gøres noget ved klimaforandringerne!

Sammenlignet med de andre EU-lande, der sidder ved forhandlingsbordet i dag, er Danmark det land, der benytter sig allermest af bæredygtige energikilder. Dette skyldes Danmarks store fokus på bl.a. sol- og vindenergi, samt brugen af biogas. Brugen af vedvarende energi er også afspejlet i Danmarks klimaaftryk, men hvis jeres land skal nå sine politiske klimamål, er der lang vej endnu. Danskerne belaster nemlig fortsat klimaet meget sammenlignet med andre folkefærd. Det skyldes særligt danskernes forbrugsvaner, transportvaner og Danmarks store landbrugssektor. Danskerne har generelt et langt større privat forbrug end for bare 30 år siden. Eksempler er antallet af køleskabe, som er steget med 258% siden 1990, og antallet af mikrobølgeovne, som er steget med hele 507%.

Der er overvejende enighed både blandt den danske befolkning og de danske politikere om, at klimaet er en af de vigtigste prioriteter på den politiske dagsorden. En spørgeundersøgelse fra Eurobarometer i 2021 viste, at 76% af den danske befolkning mener, at klimaforandringerne er et ’meget seriøst problem’. I 2020 vedtog jeres folketing den mest ambitiøse klimalov nogensinde i verden, nemlig at Danmark skal nedsætte sit forbrug af drivhusgasser med hele 70% inden år 2030. Men det at Danmark bliver set som et foregangsland på klimaområdet har også medført kritik af de danske politikere: Danske regeringer er gennem de sidste år blevet kritiseret for at sætte ambitiøse mål, men ikke konkrete planer for, hvordan målene skal indfries. Danmark er forpligtet til at have en konkret plan for, hvordan landet nationalt arbejder med at mindske klimabelastningen, da Danmark også er med i den internationale Paris-aftale. Og det er også her uenighederne opstår blandt danskerne – nemlig hvad der skal ofres, for at jeres land kan nå i mål med sine målsætninger. Nogle politikere mener, at den rigtige løsning består i at indføre CO2-afgifter på virksomheder, der har store CO2-aftryk gennem eksempelvis salg af flybilletter. Andre mener, at dette vil konkurrenceforvride markedet, og at afgifterne kan komme til at ramme socialt skævt og gå voldsommere ud over fattigere borgere.

I har desuden forpligtet jer til at bidrage til de mål, som EU’s medlemslande selv har fastsat i Den Europæiske Grønne Pagt og EU’s klimalov i 2020. Her har medlemslandene forpligtet sig til:

• At EU's samlede udledning af drivhusgasser reduceres med 55 procent i 2030 i forhold til 1990
• At EU som en samlet blok skal være klimaneutral senest i 2050