Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Kan EU reducere kødforbruget? Her er jeres opgaver:

• Først skal I læse dette rollekort, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for Frankrig i forhold til dagens dilemma.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes er bedst. Hvilke argumenter er der for og imod hver løsningspakke?
• Når I har gjort det, skal I skrive en kort tale på 1 minut om jeres land og de største klimarelaterede udfordringer, jeres land står over for. I skal holde talen lige inden dagens forhandlinger.
• Nu skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste.
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!

Kort og godt:

1. Læs rollekort og bilag godt igennem
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Skriv en kort tale om jeres land
4. Overbevis de andre lande!

Frankrig er EU’s største landbrugsland målt i produktions- og eksportværdi, og det er det EU-land, der modtager allermest af EU’s fælles landbrugsstøtte. Frankrig er også et stolt landbrugsland med mange verdenskendte landbrugsprodukter. Hvem kender ikke til den gyldne, mousserende vin fra Champagne-distriktet? Den kontroversielle foie gras? Eller oste som brie, camembert eller roquefort? Den franske madkultur er verdenskendt, og den understøttes i høj grad af den franske landbrugssektor.

Det paradoksale ved landbrugssektoren i Frankrig er, at den i stigende grad rammes af klimaforandringer men samtidig også selv bidrager til dem gennem udledninger af drivhusgasser. Derudover forbruger landbrugssektoren store mængder vand: sektoren tegner sig for 57% af alt det vand, der forbruges i Frankrig. Det er især den del af landbruget, der bruger kunstvanding, der forbruger store mængder vand og på den måde samtidig bidrager til vandmangel og tørke. Dette kombineret med de høje temperaturer og den uregelmæssige og sparsomme nedbør, som klimaforandringerne medfører betyder, at Frankrigs vandreservoirer flere steder i landet har nået et alarmerende lavt niveau. Det har ikke kun betydning for landbruget men også de franske borgeres adgang til vand generelt samt andre økonomisk vigtige sektorer såsom den franske turistindustri. For eksempel er virksomheder, der fokuserer på vandsport udfordret af den faldende vandstand i flere floder og søer.

Frankrig er det EU-land, der huset allerflest køer: mere en 17 millioner køer græsser på fransk jord. Det svarer cirka til hele Hollands befolkning! De franske kvægfarme genererer næsten halvdelen af alle drivhusgasudledningerne i den franske landbrugssektor og cirka 12% af hele landets udledninger af drivhusgasser. På globalt plan står landbrugssektoren for 24% af de samlede udledninger, mens husdyrhold specifikt står for 14,5% af de samlede udledninger. Kødforbruget er altså et oplagt sted at kigge hen, hvis udledningerne af drivhusgasser skal reduceres. Men hvordan skal de franske kødproducenter tjene penge, hvis I går til kamp mod både kødforbruget og kødproduktionen i Frankrig? Da det for nylig blev foreslået, at Frankrig bør reducere antallet af kvægfarme markant i klimaets navn, var reaktionen fra landbrugssektoren så stærk og negativ, at den franske landbrugsminister måtte til tasterne og forsvare landmændene. Et af argumenterne fra landmændene er, at hvis kødproduktionen i Frankrig reduceres, vil der blot skulle importeres mere kød fra andre lande, fordi forbrugerne alligevel vil fortsætte med at efterspørge det. Så er det måske trods alt bedre – både for klimaet og for den franske økonomi – at producere det efterspurgte kød nationalt?

Og efterspørge kød – dét gør franskmændene! Hver franskmand spiser gennemsnitligt 85 kg kød om året. Det er dobbelt så meget som det globale gennemsnit! Så hvad hvis de franske landmænd har ret? Hvad hvis efterspørgslen på kød er så stor i Frankrig, at en klimaafgift på kød blot vil føre til, at der bliver importeret mere kød fra andre lande?

Argumentet peger os altså også i retning af en anden udfordring: hvis man som regering ønsker at reducere kødforbruget, er det ikke nok kun at fokusere på producenterne. Man bliver nødt til også at undersøge forbrugerne. Hvordan får man dem til at spise mindre kød?

Som beskrevet ovenfor spiser hver franskmand gennemsnitligt 85 kg kød om året. Men det er altså ikke hver eneste franskmand, der gør det, og der er store forskelle i forbrug franskmændene i mellem. De franske kødspisere, der forbruger mindst, spiser for eksempel omkring 20-30 gram kød om dagen, mens dem, der forbruger mest, spiser mere end 200 gram kød om dagen. I undersøgelser kan man også se, at der er forskelle, når det kommer til franskmændenes uddannelsesmæssige baggrund: jo højere en uddannelse, man har med sig i rygsækken, jo mindre kød spiser man generelt. Forskere har en tese om, at jo højere en uddannelse, man har, jo bedre informeret er man formentlig også om klimakrisen, og hvis man kender til – og forstår – klimakrisen, vil man måske også være mere motiveret til selv at gøre noget for at modarbejde klimaforandringer.

Og så er der også en anden forskel, som forskere har iagttaget: nemlig at mænd generelt spiser mere kød end kvinder. Faktisk spiser franske mænd gennemsnitligt dobbelt så meget kød som franske kvinder. Hvordan kan det være? En fransk minister fremførte for nylig en tese om, at det bunder i en machokultur: altså at mænd er mere tilbøjelige til at ville spise kød, fordi det får dem til at føle sig og fremstå mere mandige. Skal der mere end klimaafgifter og prisstigninger til for at få de europæiske forbrugere til at fravælge kød? Skal der en kulturændring til? Eller er forskellen på mænd og kvinders kødforbrug et spørgsmål om ren og skær biologi og anatomi?

Ny rapport ude nu! Franskmændene er bekymrede for stigende priser!