Dette rollekort er specifikt for det dilemma, dagens spil handler om: Kan EU reducere kødforbruget? Her er jeres opgaver:

• Først skal I læse dette rollekort, der giver jer et overblik over, hvad der er på spil for Danmark i forhold til dagens dilemma.
• Derefter skal I beslutte jer for, hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes er bedst. Hvilke argumenter er der for og imod hver løsningspakke?
• Når I har gjort det, skal I skrive en kort tale på 1 minut om jeres land og de største klimarelaterede udfordringer, jeres land står over for. I skal holde talen lige inden dagens forhandlinger.
• Nu skal I forsøge at skabe alliancer med andre EU-lande og overbevise dem om, at det er jeres foretrukne løsning, der er den bedste.
• Når forberedelsestiden er færdig, mødes I med de andre EU-lande om forhandlingsbordet. Nu gælder det om at komme med gode argumenter!

Kort og godt:

1. Læs rollekort og bilag godt igennem
2. Beslut jer for hvilken af de to mulige løsningspakker, I synes, er bedst
3. Skriv en kort tale om jeres land
4. Overbevis de andre lande!

”Jeg elsker bacon!”, sagde daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i efteråret 2018 som svar på en række kritiske spørgsmål fra Veganerpartiet. Og det er han ikke alene om. Danskerne elsker også gris, hvad end det er som bacon, frikadeller eller pølser, der stadig er storfavoritten, når der bliver fyret op for grillen i sommermånederne.

I det hele taget elsker danskerne kød, og vi spiser gennemsnitligt omkring 1 kg af det om ugen. Det er relativt højt, når man sammenligner med andre lande. En analyse foretaget af DTU’s Fødevareinstitut viser samtidig, at salget af vegetariske alternativer til kød i Danmark svarer til, at hver indbygger i Danmark kun køber to pakker om året.

Generelt har danske borgere et højt forbrug sammenlignet med andre EU-medlemsstater, og vi forbruger både elektronik, tøj, flybilletter og ikke mindst kød i store mængder. Selvom danskerne er ret enige om, at vi bliver nødt til at ændre vores forbrugsvaner for at imødekomme de nationale CO2-reduktionsmål, så er der altså stadig lang vej igen, når det gælder danskernes kødforbrug.

Ifølge Concitos Klimabarometer fra 2022 er 63% af danske borgere enige om, at det private forbrug skal lægges om, hvis klimamålene skal indfries. 62% af danskerne svarer eksempelvis ja til klimaafgifter på flybilletter. Denne optimisme blandt danskerne forsvinder dog lige så snart, der spørges til afgifter specifikt på kød. Her svarer 53% af danskerne ”nej tak” til afgifter på oksekød. Danskerne vil altså gerne lægge deres forbrug om, men når det gælder deres spisevaner, er der delte meninger. Hvad kan det skyldes?

Ifølge eksperter og forskere på området kan danskerne være skeptiske overfor afgifter på kød grundet Danmarks historie som stolt landbrugsnation. Den danske madtradition har af samme grund båret præg af kød- og mejeriprodukter. Det kan derfor være en stor mundfuld for danskerne at skulle omlægge vaner, der har rod i traditioner, der går mange generationer tilbage.

I EU ligger Danmark på femtepladsen, når man kigger på kødeksporten, mens Holland indtager førstepladsen. Danmark er altså ikke det EU-land, der eksporterer mest kød. Til gengæld ser billedet anderledes ud, så snart disse tal bliver opgjort i kødproduktion per indbygger. Danmark er nemlig det land i verden, der producerer allermest kød per indbygger – cirka 325,59 kg om året. Landbruget præger i den grad det danske landskab, hvor næsten 60% af Danmarks areal er opdyrket og brugt til landbrugsmæssige formål.

Kød- og landbrugsindustrien er ansvarlig for cirka 22,4% af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser og bidrager altså mærkbart til Danmarks klimaaftryk. De fleste partier og langt det meste af Danmarks befolkning er da også enige om to helt essentielle spørgsmål, når det gælder landbrugets udledning af klimaskadelige drivhusgasser:

1) Udledningerne i landbrugssektoren skal reduceres gevaldigt, hvis vi skal nå de danske og de internationale klimamål
2) Reguleringen af landbrugets udledning bliver en dyr affære

Men hvem skal betale den pris? Det er danskerne knap så enige om.

I Danmark er vi nået frem til flere såkaldte grønne skattereformer, hvor den sidste grønne skattereform blev vedtaget i 2022. Denne skattereform indførte en ny dansk CO2-skat, der skal få danske virksomheder til at udlede færre drivhusgasser i fremtiden. Initiativet skal motivere danske virksomheder til at investere i grønnere produktionsformer, og klimavenlige varer på hylderne i supermarkedet vil blive billigere sammenlignet med de CO2-tunge varer.

Der var dog en bestemt sektor, der blev fritaget: nemlig landbrugssektoren. Igen og igen har det vist sig, at der er stor uenighed om, hvordan man bedst kan reducere landbrugets udledninger af drivhusgasser. På den ene side bliver der argumenteret for, at en CO2-afgift på landbruget vil have en meget positiv effekt på klimaudledningerne. Klimarådet i Danmark vurderer, at en CO2-afgift på 750 kroner per udledt ton i dansk landbrug vil føre til en reduktion på 45% af erhvervets udledninger. På den anden side er aktører fra landbrugssektoren meget bekymrede for, hvad afgiften vil have af konsekvenser for Danmarks økonomi, og om afgifterne overhovedet vil have den tilsigtede effekt. Ifølge formand for Landbrug og Fødevarer Søren Søndergaard vil afgiften på landbruget føre til et tab af mange tusinde arbejdspladser både i landbruget og de tætknyttede industrier. Yderligere argumenteres der for, at en stor del af den reducerede landbrugsudledning i Danmark blot vil rykke til udlandet, fordi produktionen rykker til steder med mere gunstige økonomiske vilkår. Måske vil en klimaafgift på kød medføre de samme negative konsekvenser?

Gymnasieelever truer med at strejke! Vreden ulmer blandt de danske landmænd!